Den danske forfatter har tidligere modtaget stor anerkendelse for sit forfatterskab. Nu får hun også international opmærksomhed.
I 2022 modtog hun Nordisk Råds Litteraturpris, men anerkendelsen stopper ikke her.
Den danske succesforfatter Solvej Balle er nu nomineret til den prestigefyldte The International Booker Prize for sin roman ’Om udregning af rumfang I’ (2020).
Det skriver The International Booker Prize på deres hjemmeside.
The International Booker Prize har været tildelt internationale forfattere siden 2004, hvor værket oversættes til engelsk og bedømmes på den engelske oversættelse.
Prisen deles derfor ligeligt mellem forfatter og oversætter.
Solvej Balle er blevet nomineret til en såkaldt longlist sammen med oversætteren Barbara J. Haveland.
13 øvrige nominerede blev desuden afsløret i tirsdags.
’Om udregning af rumfang I’ er den første i en planlagt serie på syv bøger, hvoraf de første fem allerede er udkommet. Ifølge The International Booker Prize er der oversættelser på vej til mere end 20 lande.
Bogen tilhører genren spekulativ fiktion og følger Tara og hendes mand Thomas, der hver dag tror, det er den 18. november for første gang.
I deres forsøg på at finde hinanden på tværs af deres brudte tidsopfattelse, udforsker bogen både kærlighed og tidens uforudsigelighed.
De 13 bøger, der er blevet longlistet, er blevet udvalgt blandt i alt 154 bøger
Derefter bliver listen med de 13 nominerede skåret ned til seks den 8. april, og den endelige prismodtager afsløres ved en ceremoni på Tate Modern i London den 20. maj.
Næstved Bibliotek inviterer til foredrag med den højaktuelle forfatter Eva Tind.