Brøndby-fans fylder vejen forud Superliga-brag

Fredag aften tørner Superligaens nummer 3 og nummer 5 sammen i mesterskabsspillet, når Randers FC tager imod Brøndby IF. Mange fans har taget turen fra Vestegnen til Midtjylland.

Fredag eftermiddag er politiet talstærkt til stede i Randers, hvor mange Brøndby-tilhængere har taget den lange tur fra Vestegnen.

Forud for kampen på Cepheus Park Randers, indtager gæsterne fra Brøndby Superligaens 3. plads, hvorimod hjemmeholdet må nøjes med en 5. plads i det tætte mesterskabsspil.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Mange Brøndby-fans har taget den lange tur – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Det er da også klart Brøndby, der går ind til kampen i den bedste stime.

De seneste fem kampe er det blevet til fire sejre og en uafgjort for vestegnsklubben.

Randrusianerne har tabt tre og vundet to.

Med en sejr kan Brøndby for alvor melde sig ind i kampen om mesterskabet. Tre point i Randers vil nemlig betyde, at de ligger a point med FC Midtjylland på andenpladsen, med kun et enkelt point op til rivalerne fra FCK.

Midtjyderne og hovedstadsklubben skal dog først i aktion på søndag.

Randers FC – Brøndby IF bliver fløjtet op klokken 19.00.

Med et hattrick i de to seneste kampe er en blot 16-årig dansker kommet på manges læber herhjemme.