Flere personer er søndag aften blevet anholdt og minimum en er iført en DNA-dragt i et center på Vestegnen.
Politiet udfører søndag aften en stor aktion i et populært center på Vestegnen.
Adskillige politifolk er på stedet, hvor flere personer er blevet anholdt. Presse-fotos.dk’s udsendte på stedet oplyser, at en person er blevet iført en DNA-dragt.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Billeder fra Glostrup Storcenter, hvor aktionen udspiller sig, viser desuden, at politifolk med masker indsamler beviser.
Det kan vores udsendte bekræfte.
“Det ligner de har fundet nogle skarpe genstande som de sporsikrer,” lyder det fra den udsendte.
Presse-fotos.dk har været i kontakt med den vagthavende ved Københavns Vestegns Politi, der oplyser, at det er Københavns Politi, der arbejder på stedet.
Glostrup hører normaltvis under København Vestegn Politis ressortområde.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Vi har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Københavns Politi, det har dog på nuværende tidspunkt ikke været muligt.
Henrik Stormer, der er vagtchef ved Københavns Politi, bekræfter dog til Ritzau, at politikredsen har anholdt flere personer i aktionen.
‘Der er foretaget nogle anholdelser, og jeg har ikke yderligere,’ siger han.
Det vides dog endnu ikke, hvad aktionen skyldes, eller hvorfor mændene er blevet anholdt.
Der er heller ingen information om personskade.
Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer når nye og relevante informationer kommer frem.
En ung mand er kommet alvorligt til skade i en soloulykke.







