Hvordan ser fremtidens fødevarekæde ud?
Det vil to af landets kommuner nu prøve at kommer nærmere.
Ifølge Vesthimmerlands Kommunes nye projekt LIFT (Local Implementation of Agri-Food System Transition red.) tager det udgangspunkt i plantebaserede fødevarer, grøn omstilling og lokal erhvervsudvikling, skriver TV2 Nord.
(Aritklen fortsætter under billedet)

De to kommuner skal nu samarbejde i projektet der skal udføres med et såkaldt ‘living lab’, som er et fysisk eller virtuelt testmiljø, hvor forskere, virksomheder og borgere samarbejder om at udvikle, afprøve og forbedre nye teknologier eller løsninger i virkelige miljøer. Lab’et skal være på Gundestrupgaard, der tidligere har fungeret som en gård, og nu er ejet af Vesthimmerlands Kommune.
Kommunalt samarbejde
Hele projektet er et samarbejde mellem Vesthimmerlands- og Københavns Kommune. Her bidrager Københavns Kommune med erfaringer fra offentlige indkøb og fødevareforbrug. De vil gennem en kortlægning af deres fødevareforsyningskæde og indkøbsmønstre gerne blive klogere på, hvordan det offentlige indkøb kan være med til at understøtte det danske marked for økologiske og plantebaserede fødevarer.
Alt imens arbejder Vesthimmerland med produktion, arealanvendelse og udvikling af nye værdikæder.
“Den grønne omstilling handler ikke kun om at tage jord ud af drift. Den handler også om at skabe nye muligheder for landbruget, nye arbejdspladser og nye værdikæder. Med udgangspunkt i Gundestrupgaard ønsker vi at skabe et sted, hvor idéer udvikles og afprøves i praksis sammen med dem, der skal leve af dem”, fortæller Per Bach Laursen til TV2 Nord.
