Natten til lørdag er der udbrudt brand i en restaurant på Frederiksberg. Både ambulance og lægebil har været tilkaldt til stedet
Natten til lørdag omkring klokken 03.52 væltede brandbiler sammen med politiet og ambulancetjenesten pludselig ind på en gade på Frederiksberg.
Det bekræfter Presse-fotos.dks udsendte, der var til stede i området.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Udrykningen skete efter et alarmopkald fra restauranten på Madvigs Alle 15 på Frederiksberg, lyder det i den indledende anmeldelse til brandvæsenet.
Fremme på stedet har Presse-fotos.dks udsendte flere oplysninger.
“Anmeldelsen er kommet som en bygningsbrand i en etagejendom. Det viser sig, at der er gået brand i en restaurant i stueetagen. Branden er opstået i en kølecompressor i et køleskab,” siger Presse-fotos.dks udsendte, der har været i kontakt med brandvæsenet på stedet.
Branden nåede dog ikke at udvikle sig og rasere større dele af adressen.
“Brandvæsenet forlod stedet igen inden for omkring 30 minutter,” siger vores udsendte.
Der er ikke sket personskade under branden.






