Efter et gigantisk læk i Danmark af millioner af danskeres personlige oplysninger, lyder det nu, at vi alle sammen muligvis skal have nye CPR-numre
Efter en gigantisk lækage skal alle danskere muligvis have nye CPR-numre.
I hvert fald vil forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) ikke udelukke det, lyder det mandag formiddag.
“Det er for tidligt at sige. Jeg har bedt om en gennemgribende sikkerhedsgennemgang af hele CPR-systemet for at sikre, at vi også på den lange bane har et sikkert CPR-system, vi kan have tillid til,” siger Christina Egelund ifølge TV 2.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Ændringen i alle danskeres CPR-numre er på snak, fordi uvedkommende har uretmæssigt fået adgang til knap ni millioner menneskers CPR-numre i Danmark.
Det meddeler Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet mandag på sin hjemmeside.
Det Centrale Personregister (CPR) har konstateret “en alvorlig sikkerhedshændelse”, fremgår det.
Ved at misbruge en dansk virksomheds lovlige adgang til at søge oplysninger i CPR-systemet har uvedkommende skaffet sig adgang til navne, adresser, CPR-numre og andet på cirka 8,8 millioner registrerede borgere i CPR-systemet.
– Det er en dybt alvorlig hændelse, som jeg derfor også har orienteret Folketingets Erhvervs- og Digitaliseringsudvalg om. Sammen med alle relevante myndigheder er vi i gang med at kortlægge det fulde omfang af hændelsen, siger forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) på hjemmesiden.
– Vi har allerede iværksat initiativer i forhold til CPR, der skal forhindre lignende hændelser. Jeg har derudover bedt om, at der bliver lavet en grundig sikkerhedsgennemgang af CPR-systemet, siger hun.
(Artiklen fortsætter under faktaboksen)
FAKTA: CPR har oplysninger om dit navn, adresse og slægtskab
Det Centrale Personregister (CPR) er et landsdækkende register, som tildeler personnumre og gemmer på oplysninger om alle, der bor eller har boet i Danmark.
Få styr på, hvad CPR gemmer på af oplysninger om dig:
* CPR-nummer.
* Navn, adresse og eventuel stilling.
* Civilstand (For eksempel gift, ugift, fraskilt, enke, enkemand).
* Fødselsregistreringsoplysninger, herunder oplysninger om fødselssted.
* Oplysninger om statsborgerskab.
* Slægtskab (For eksempel oplysninger om forældre og forældremyndighed).
* Forhold til folkekirken (Medlem, ikke-medlem, tidligere medlem).
* Eventuelle oplysninger om umyndighed og beskyttelse. Det gælder blandt andet navne- og adressebeskyttelse.
CPR-systemet rummer i dag cirka 11 millioner registrerede borgere, der ud over nulevende og herboende i Danmark også omfatter døde og borgere, der er flyttet til udlandet.
I CPR-registret kan man – ud over navne og adresser – blandt andet læse om personers civilstand, fødselsregistreringsoplysninger, slægtskab, forhold til folkekirken og eventuelle oplysninger om umyndighed.
Christina Egelund opfordrer alle borgere til at være opmærksomme nu og i den kommende tid og orientere sig på sikkerdigital.dk.
Det var fredag aften i sidste uge, at CPR-administrationen blev opmærksom på sikkerhedsbristen, der fandt sted “i løbet af september”.
Den gennemgang, der hidtil er foretaget, viser, at navne og adresser på personer, som har valgt at lade sig registrere med navne- og adressebeskyttelse, ikke er berørt af den uautoriserede adgang.
Ministeriet meddeler, at CPR-administrationen har stoppet virksomhedens adgang. Administrationen er i samarbejde med specialister og myndigheder ved at kortlægge hændelsesforløbet.
CPR-administrationen har anmeldt hændelsen til Datatilsynet, og sagen bliver efterforsket af politiet.
Datatilsynet bekræfter mandag på sin hjemmeside, at tilsynet søndag modtog en anmeldelse fra CPR-registret om hændelsen.
– Da sagen netop er modtaget og fortsat er under behandling, har Datatilsynet på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at vurdere de konkrete forhold eller udtale sig nærmere om sagen, meddeler Datatilsynet på hjemmesiden.
RITZAU
