Mandag formiddag er to bilister kommet galt afsted, hvor de er kørt frontalt sammen.
De to biler er kørt sammen i krydset mellem Brødeskovvej og Lyngbyvej i Hillerød, hvor politiet også har været til stede.
Der er ikke kommet melding om alvorlig personskade, men begge køretøjer har fået store skader.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Politiet har været ude og sætte afspærringstape på bilerne, som fortsat står ved kørebanen.
Nu skal vejhjælpen en tur fobi for at få flyttet de smadrede køretøjer.
Uheldet har givet udfordringer i trafikken på stedet, men der er nu fri passage.