Onsdag eftermiddag var mange mennesker vinder til dramatiske scener i København. En ældre bilist kørte ind i en menneskemængde og ramte 10 personer. Nu er der nyt i den alvorlige sag.
Politiet, ambulancereddere og beredskabet rykkede massivt ud til Dronning Louises Bro, hvor en mand kørte ind i flere personer.
Ved ankomsten til stedet er fandt politiet to forulykkede biler og flere tilskadekomne personer. Kort efter kom det frem, at en ældre mand havde fået et ildebefindende og mistede dermed herredømmet over sin bil.
Senere er det kommet frem, at tre personer er i kritisk tilstand i forbindelse med ulykken. Nu kan politiet komme med flere oplysninger.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet kan nu fortælle, at der er tale om en cyklist, den ældre bilist og ni andre personer, som er involveret i ulykken.
Kort efter hændelsen fortalte politiet, at tre personer var i kritisk tilstand, men man har nu nedjusteret antallet, som nu tæller to personer.
Politiet med nye oplysninger klokken 19.30
Politiinspektør Tommy Laursen har stillet sig til rådighed for spørgsmål og her fortæller han, at man hurtigt kan kunne afvise en terrorhandling, da meldingen om påkørslen tikkede ind onsdag eftermiddag.
“Der er tale om et færdselsuheld, det er vigtigt at understrege”, siger politiinspektøren.
Onsdag aften har politiinspektøren netop også fortalt, at man netop har opjusteret antallet af de involverede personer. Der er tale om i alt 12 personer, som er involveret i ulykken.
Nogle af personerne er kommet alvorligt til skade og to af dem er i kritisk tilstand. Andre er sluppet med lettere skræmmer, lyder det fra politiet.
Efter ulykken er Københavns Politi blevet kimet ned af vidner, som har set den alvorlige ulykke. Der var mange mennesker til stede ved Dronning Louises Bro og de har fået tilbudt psykologhjælp.
“De har det rigtig dårligt med det de har set, så vi har iværksat psykologhjælp til dem”, siger Politiinspektør Tommy Laursen.
Omfattende efterforskning i gang
Politiets betjente og teknikere er fortsat i gang med at klarlægge forløbet og man har sikret den forulykkede bil på stedet.
Der er flere spørgsmål, som nu skal besvares. Blandt andet skal politiet have svar på, hvor hurtigt, der er blevet kørt, hvem er blevet ramt først og hvilken rækkefølge er folk blevet ramt.
Alle disse spørgsmål skal besvares for at have et klart billede af forløbet inden, under og efter påkørslen.
“Vi har sikret køretøjet, som er en rød ID3. Der er tale om en elbil og en elbil den siger ikke noget, når den kommer kørende. Derfor kan det også have haft indflydelse på, hvad der er sket omkring de borde og personer, der er blevet påkørt, oplyser politiinspektøren ved Københavns Politi, Tommy Laursen.
Til stede hele aftenen
Da ulykken fandt sted var der mange mennesker på stedet og derfor kommer politiet og offerrådgivning nu til at være omkring Dronning Louises Bro hele onsdag aften.
Hvis man har brug for hjælp eller har set noget, som kan lette politiets arbejde, opfordres man til at tage kontakt til betjentene og folk fra offerrådgivningen.
“Så hvis man som borger har set noget, så ræk ud til os og sig, at man godt lige vil forklare, hvad man har set. Hvis man har det svært med noget, er vi også tilstede og det er også offerrådgivningen”, lyder opfordringen.
Hypotese bekræftet
Politiet har hele dagen arbejdet ud for en hypotese og den senere efterforskning har nu vist, at denne hypotese nu er bekræftet.
Det oplyser Københavns Politi ved pressemødet onsdag aften.
“Vi har fået fortalt, at bilen er kommet kørende i retning op mod Nørrebrogade, og henne ved Ravnsborg Tværgade rammer en cyklist, ryger videre over i noget afspærring og så videre ind på fortovet hvor den rammer cafébordene”, lyder det fra politiinspektør Tommy Laursen.
Onsdag aften kan politiet også oplyse, at man betragter stedet som et gerningssted. Derfor vil der fortsat være spærret i området. Den ældre bilist er foreløbigt ikke blevet sigtet for nogert, men politiet kan ikke afvise, at der kan blive rejst sigtelse på et senere tidspunkt.






