En bilbrand er brudt ud på motorvejen.
Lige nu står store flammer op fra en bil.
Det skaber en hel del røg ud over kørebanen, som bilister på motorvejen bør være opmærksomme på.
‘Køretøj i brand, nedsæt hastigheden,’ skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside og fortsætter:
‘Brændende bil i nødsporet’
De opdaterer klokken 08.58 med, at vejen er helt spærret.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Branden er brudt ud ud på E20 fra Køge mod Ringsted mellem MVX Køge Vest og <33> Vemmedrup.
Vejen forventes genåbnet inden for en kortere tidshorisont, skriver Vejdirektoratet.
Presse-fotos.dk er for nuværende ikke bekendt med yderligere omstændigheder omkring branden, men vi opdaterer historien, såfremt nye oplysninger fremkommer.
OPDATERING:
Vejdirektoratet skriver, at der for nuværende kun er afspærret i højre spor, hvilket altså betyder, at man nu kan passere igen med forsigtighed, mens beredskabet arbejder på stedet.