Bekymrende risikovurdering: Rusland mere villig til krig i Europa

Forsvarets Efterretningstjeneste har lavet en ny vurdering af risikoen for krig i Europa. Her er det vurderet, at der er større risiko for krig, end der har været før.

Den seneste tid har Donald Trump meddelt, USA vil arbejde på at standse eller pause krigen mellem Ukraine og Rusland. Lykkes det, kan der være risiko for storskala krig i Europa.

Det viser en risikovurdering, som FE har lavet.

“Når krigen stopper eller fryser fast, vil Rusland kunne frigøre betydelige militære ressourcer og dermed øge sin militære evne til at udgøre en direkte trussel mod NATO”, skriver Forsvarets Efterretningstjeneste i vurderingen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Forsvaret.dk

FE kigger på forskellige scenarier for at følge situationen, så Danmark er bedst forberedt, hvis krigen i Ukraine skulle blive stoppet eller fryser fast.

  • I løbet af omkring seks måneder vil Rusland “være i stand til at udkæmpe en lokal krig i et land, der grænser op til Rusland”.
  • I løbet af omkring to år vil Rusland “udgøre en troværdig trussel mod enkelte eller flere NATO-lande og dermed være klar til en regional krig mod flere lande i Østersøregionen”.
  • I løbet af omkring fem år vil Rusland “være klar til en storskalakrig på det europæiske kontinent, hvor USA ikke involverer sig”.

Rusland opruster til krig

Rusland får hjælp fra forskellige andre lande og det gør også, at de kan være villige til at føre krig mod NATO med de nye kræfter, som ruller ind fra Kina, Iran og Nordkorea. Med støtte fra disse lande og en krig, som er sat på pause, kan Putin blive fristet til at føre krig mod NATO.

– Den økonomiske og materielle støtte fra Kina og støtten fra Nordkorea og Iran med henholdsvis tropper og våbensystemer bidrager i stigende grad til at frigøre ressourcer til Ruslands oprustning over for NATO, skriver efterretningstjenesten.

Forsvarets Efterretningstjeneste følger situationen nøje og opdaterer sin vurdering løbende.