Amager: Brændte boller sender brandvæsenet afsted

Torsdag eftermiddag er en større udrykning sendt afsted, da beredskabet fik melding om en brand i en lejlighed. Politiet ankom også til stedet.

Både brandkøretøjer og politipatruljer rykkede sent torsdag eftermiddag ud til en lejlighed. Her var madlavningen ikke gået efter planen og derfor måtte brandfolkene komme beboeren til undsætning.

Det fortæller Presse-fotos.dks udsendte, som befinder sig på Lyneborggade på Amager.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Der er tale om boller, der er brændt på og derfor har brandfolkene været til stede og luftet ud i lejligheden”, lyder tilbagemeldingen.

Der er ikke sket personskade i forbindelse med hændelsen, men beboeren skal nok finde noget andet til middagsbordet, når det bliver tid til aftensmad.

Samme dag det dog gået mere vildt for sig i et hus. Her har de kraftige flammer fået fat på et stråtag og slukningsarbejdet har stået på i flere timer.