Adskillige knoglebrud: Ældre mand påkørt i kryds

Politiet søger fortsat vidner efter en ældre mand er blevet fundet med alvorlige skader. Manden er netop kommet til sig selv og har fortalt, at han er blevet påkørt.

Politiet og redningsmandskabet rykkede ud torsdag aften, da man fik melding om en mand, som var kommet alvorligt til skade.

Ved ankomsten til stedet fandt redningsmandskabet en 60-årig mand, som blev hastet til hospitalet med adskillige knoglebrud.

Han er nu kommet til bevidsthed og har fortalt, at han blev påkørt torsdag aften.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Politiet har ikke meget at gå efter og derfor søger man vidner, som kan hjælpe med at finde en muligt flugtbilist.

Har du været forbi krydset mellem Søndergårdsvej og Holstebrovej i Struer omkring klokken 20, så kan det være, du kan hjælpe.

“Vi søger vidner, eller en som ved, at vedkommende har ramt noget, og måske har troet, det var noget andet end en person”

Det fortæller Knud Lauridsen fra lokalpolitiet i Holstebro til TV MIDTVEST.

Har du oplysninger, som kan hjælpe politiet, så kan de kontaktes på 114.

Politiet og beredskabet er massivt til stede ved en brand på et historisk god mandag formiddag. Der er voldsomme flammer og kraftig røgudvikling på stedet.