Vild udvikling i USA efter valg: Store ændringer på vej

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Stephen Miller bliver kaldt hensynsløs ekstremist og bør behandles som en ondartet svulst, siger topdemokrat.

Flere toppolitikere fra Demokraterne i USA lover at kæmpe imod Stephen Miller, som netop er blevet udnævnt som ny stabschef i Det Hvide Hus.

– Stephen Miller er arkitekten bag denne regerings mest barbariske og umenneskelige politikker, skriver Chuck Schumer, mindretalsleder i Senatet, på X.

– Trump kunne ikke have truffet et værre valg. Vores demokratiske flertal vil bekæmpe ham hele vejen, tilføjer han med henvisning til, at Demokraterne ved tirsdagens midtvejsvalg sikrede sig flertallet i både Senatet og Repræsentanternes Hus.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Illustrationsfoto.

Hakeem Jeffries, der er Demokraternes leder i Repræsentanternes Hus, skriver på X, at Miller er en “farlig, fremmedfjendsk og hensynsløs ekstremist, som har amerikansk blod på hænderne”.

– Hans tilstedeværelse i regeringen bør udryddes som en ondartet svulst. Fyr ham i dag, skriver han.

Demokraternes Robert Garcia, der er det øverste demokratiske medlem af Repræsentanternes Hus’ udvalg for tilsyn og regeringsreformer, siger, at partiet planlægger at undersøge Millers immigrationspolitik.

– Stephen Miller bør finde sig en advokat, siger Garcia ifølge nyhedsbureauet Reuters.

41-årige Miller er en af USA’s præsident Donald Trumps længst siddende rådgivere og en af de få, der har været ved præsidentens side både i Trumps første og anden præsidentperiode.

Siden Trump vendte tilbage i Det Hvide Hus i 2025, har Miller officielt fungeret som vicestabschef under Susie Wiles. Miller har dog haft en usædvanlig stor indflydelse på store dele af Trumps indenrigspolitiske dagsorden.

Han betegnes som arkitekten bag Trumps aggressive indsats mod illegal indvandring. Nyhedsbureauet AFP skriver, at udnævnelsen af Miller er et tydeligt signal om, at fløjlshandskerne er taget af efter midtvejsvalget.

Miller erklærer fredag, at han er klar til kamp.

– Opgaven er nu klarere end nogensinde. Vi skal kæmpe af hele vores sjæl for at støtte vores præsident og forsvare denne storslåede republik, lyder det fra Miller på X.

RITZAU

BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking
Annonce
Annonce
Annonce