Der findes mange trick og smarte måder at komme af med frosten på din bils ruder om morgenen. Men særligt én bestemt metode bliver nu stærkt frarådet.
De fleste danskere kender nok til det.
En kold vintermorgen i indkørslen inden arbejde, og bilens ruder og glas er dækket til med frost, som skal af ruden hurtigst muligt.
Nogle bruger en skraber, andre bruger varmt vand, men det er altså ikke alle tricks mod frosten, som er lige gode.
Faktisk bliver nogle råd decideret frarådt.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

For det er nemlig vigtigt at tage sig en lang række forholdsregler som billist, når frosten rammer, lyder det i en melding fra LB Forsikring i en pressemeddelelse.
”Når nattefrosten rammer, er det vigtigt, at man som bilist tager en række forholdsregler, så man fortsat kan færdes sikkert i trafikken. Først og fremmest bør man have en god isskraber liggende i bilen, så man kan fjerne frost fra alle bilens ruder, lygter og spejle og dermed undgå at køre afsted med begrænset udsyn. Vi anbefaler desuden, at man skifter til en sprinklervæske, der er frostsikret ned til -21 grader, og at man tjekker bilens viskerblade, inden man kører afsted,” lyder det fra Maiken Sjöberg Russ, skadeschef Bil og Bolig hos LB Forsikring.
Derudover er det også vigtigt at være opmærksom på bilens dæk.
”Siden 1. juli 2025 har det været ulovligt at køre med dæk, der er åbenbart uegnede til føret. I praksis betyder det, at du ikke må køre på sommerdæk i vinterføre. Du er altså ikke forpligtet til at have vinterdæk på bilen i en bestemt periode, men hvis du vil kunne bruge bilen, når der er risiko for sne, is eller sjap, er det en god idé at skifte til vinterdæk eller andre dæk, der er godkendt til vinterføre, inden vejret skifter. Derfor anbefaler vi, at man booker tid til dækskift på værkstedet i god tid, så man er på forkant, når frostvejret sætter ind,” siger Maiken Sjöberg Russ.
Gør ikke dette, når frosten rammer
Ud over at komme med gode råd til vinterkørsel, som fortæller LB Forsikring også om de ting, du som billist aldrig må gøre, når frosten ankommer.
Det er nemlig vigtigt, at du ikke bruger det gamle trick med at lade bilen stå i tomgang, mens du lige gør dig klar om morgenen.
Sagen er nemlig den, at du risikerer selv at skulle betale, hvis den bliver stjålet eller skadet.
Forsikringen dækker nemlig ikke, da det er groft uagtsomt at efterlade en bil med motoren tændt og nøglen i – det gælder også, selv om dørene er låst med ekstranøglen.
Derudover kan du også få en regning, hvis du vælger at køre med begrænset udsyn. Derfor er det en dårlig idé at tro, at frosten nok skal forsvinde løbende, når du først er kørt afsted i bilen.
Man kan risikere at få en bøde eller betinget frakendelse af kørekortet, og ovenikøbet sætte andre menneskers liv i fare.
Vidste du, at Presse-fotos.dk findes som app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store.