Kyler dem ud af partiet

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Det politiske landskab i Danmark har gennem den seneste tid været præget af stor uro. Det har særligt vist sig i Venstre, hvor et folketingsmedlem er blevet ekskluderet, hvilket har fået flere medlemmer til at forlade partiet. Nu er medlemmer af et andet parti blevet smidt ud.

Det er gået som chokbølger gennem det politiske Danmark, at Preben Bang Henriksen blev ekskluderet af Venstre.

Folketingsmedlemmet, der nu er løsgænger, blev smidt ud af partiet, da han nægtede at stemme for den linje, der bliver besluttet af folketingsgruppen.

Ekskluderingen har resulteret i et ramaskrig i Venstre, og mange har udtrykt deres utilfredshed over beslutningen.

Sidenhen forlod et medlem af Venstres Ungdom partiet, ligesom det mangeårige Venstre-medlem Anita Lilholt også smuttede.

Nu er det i et andet blåt parti, at der er ekskluderingsdrama.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto af partileder for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh.

Det er den tidligere formand for Liberal Alliance Kalundborg, Jimmy Svane, der tirsdag aften blev kylet ud af partiet.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt ifølge B.T..

Ifølge mediet blev Jimmy Svanes hustru ligeledes ekskluderet.

Kredsformanden i Liberal Alliance oplyser, at det skyldes modarbejdelse af partiet.

De to ekskluderede medlemmer var med til at stifte Liberal Alliances lokalforening i Kalundborg i starten af 2026.

I det første halve år af den lokale forenings levetid var Jimmy Svane formand. Hans kone, Dorte Svane, var bestyrelsesmedlem i Sjællands Storkreds.

Det er dog slut nu, skriver Nordvestnyt.

Der er tale om en omgående ekskludering på baggrund af en udtalelse fra Jimmy Svane. Kredsformanden kalder det for ‘partiskadelig virksomhed’ i en mail, lyder det.

Annonce
Annonce
Annonce