Donald Trump vasker hænder efter kæmpe fiasko i midtvejsvalget: Giver dem her skylden

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Donald Trump har travlt med at placere ansvaret andre steder, efter at Republikanerne har lidt et markant nederlag ved midtvejsvalget i USA.

Men mens præsidenten peger fingre ad kandidaterne og mediernes dækning, tegner der sig et andet billede Nogle centrale detaljer sætter nemlig fokus på Trumps egen rolle i det politiske tilbageslag.

I et interview med Fox News afviser Trump, at valgresultatet skal ses som en personlig afvisning af ham. Han fremhæver i stedet sine egne resultater og beskriver de seneste to år som nogle af de bedste i præsidentembedets historie.

Det skriver TV2.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Se også
Donald Trumps værste mareridt vinder: Kæmpe chok for præsidenten

Præsidenten har blandt andet nedtonet betydningen af den upopulære krig mod Iran og toldpolitikken, som har været med til at presse priserne op i USA. I stedet har han rettet kritikken mod de republikanske kandidater og mediernes negative dækning.

Men forskellige forhold gør det vanskeligt at holde Trump helt uden for forklaringen.

Trump gjorde selv valget til en afstemning om ham

For det første er det svært at adskille midtvejsvalget fra Donald Trump selv.

Midtvejsvalg bliver ofte betragtet som en slags folkeafstemning om den siddende præsident. Det gælder også denne gang, hvor opbakningen til Trump ifølge målingerne ligger på et historisk lavt niveau.

På sit eget sociale medie, Truth Social, har Trump hævdet, at Republikanerne ville have vundet en jordskredssejr, hvis han selv havde stået på stemmesedlen.

Det er rigtigt, at hans vælgere ofte møder talstærkt op, når han selv er kandidat. Men samtidig opfordrede han under valgkampen amerikanerne til at stemme, som om han personligt var på valg.

Og præsidenten gjorde også en betydelig indsats for at præge valgkampen. På blot 32 dage gennemførte han 30 valgmøder i 20 delstater – langt flere end flere af hans forgængere.

Dermed var Trump selv med til at gøre valget til en test af hans politiske gennemslagskraft.

Håndplukkede kandidater endte med at tabe

For det andet kan Trump ikke uden videre fralægge sig ansvaret for de kandidater, der gik ind i valget med hans støtte.

Flere af de republikanske kandidater, som klarede sig dårligst, havde nemlig fået præsidentens personlige opbakning.

I Texas valgte Trump eksempelvis at støtte den kontroversielle Ken Paxton på bekostning af den mangeårige republikanske senator John Cornyn. Trump mente ikke, at Cornyn var loyal nok, men flere partifæller havde advaret om, at Paxton på grund af tidligere skandalesager ville være lettere for Demokraterne at besejre.

Nu ser Paxton ud til at tabe med omkring 12 procentpoint. Det sker i en delstat, hvor Republikanerne ellers har haft et solidt greb om senatsvalgene gennem årtier.

Også i South Carolina fik Trumps indblanding konsekvenser. Her pressede præsidenten på for at få Darline Graham udpeget som kandidat efter hendes bror, den afdøde republikanske senator Lindsey Graham.

Men Demokraternes Annie Andrews endte med at vinde pladsen – på trods af at Trump vandt delstaten med hele 18 procentpoint ved præsidentvalget i 2024.

Efter nederlaget kritiserede den republikanske politiker Ralph Norman, som selv havde tabt partiets primærvalg til Darline Graham, Trumps indblanding. Han mente, at vælgerne i South Carolina selv skulle have lov til at bestemme, hvem de ville stemme på, og beskrev resultatet som en proteststemme.

Samtidig lykkedes det den republikanske guvernørkandidat i delstaten at vinde. Det peger på, at nederlaget ikke nødvendigvis var et generelt fravalg af alle republikanske kandidater.

Også i andre vigtige delstater som Michigan og North Carolina tabte Trump-støttede kandidater.

3. Nederlaget ramte langt bredere end enkelte kandidater

For det tredje er det svært at forklare valgresultatet alene med upopulære kandidater.

Texas er et tydeligt eksempel. Her ser Demokraterne ikke blot ud til at have vundet senatsvalget, men også guvernørposten og en række andre vigtige poster.

Den republikanske guvernør Greg Abbott havde ellers vundet de tre seneste valg komfortabelt og været blandt de mest magtfulde politikere i delstatens nyere historie.

Alligevel blev han overraskende besejret af demokraten Gina Hinojosa.

Trump har efterfølgende forsøgt at forklare nederlaget med Abbotts politiske kurs. På Truth Social beskyldte han guvernøren for at være blevet en såkaldt RINO – en forkortelse for Republican In Name Only, der bruges som skældsord om republikanere, som ikke anses for at være loyale nok over for partilinjen.

Men hvis forklaringen alene er, at enkelte kandidater har bevæget sig væk fra Trumps linje, rejser det et større spørgsmål: Hvorfor gik det så galt for Republikanerne i så mange dele af Texas?

Demokraterne står nemlig også til at vinde flertallet i delstatens parlament og flere centrale poster, herunder viceguvernør og justitsminister. Også pladser i delstatens domstole ser ud til at skifte politisk farve.

Det brede nederlag tyder dermed på, at utilfredsheden rækker længere end til enkelte kandidater.

Vidste du at Presse-fotos.dk findes som app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store

Annonce
Annonce
Annonce