TV 2 er under massivt pres efter sagen om det kritiserede program ‘Alle elsker Rasmus’. Nu kræver kulturminister Zenia Stampe en offentlig redegørelse, mens flere politiske partier forlanger, at forløbet bliver undersøgt til bunds. Ministeren forventer samtidig, at sagen får konsekvenser på TV 2.
TV 2 står midt i en tillidskrise, der langt fra er begrænset til tv-skærmen.
Efter den voldsomme kritik af programmet ‘Alle elsker Rasmus’ vokser presset nu også på Christiansborg, hvor flere partier vil have kulturminister Zenia Stampe (R) til at gå ind i sagen.
Ministeren vil imidlertid ikke gribe ind i TV 2’s programvirksomhed eller blande sig i kanalens personalesager.
Det skriver TV2.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Til gengæld har hun en klar forventning til, hvad der nu skal ske.
TV 2 skal fremlægge en redegørelse, og danskerne skal have mulighed for at se resultaterne.
Ministeren lægger pres på TV 2
Zenia Stampe har allerede opfordret TV 2 til at udarbejde en redegørelse om hele forløbet.
Nu understreger hun, at offentligheden også skal have adgang til resultaterne. Det er ifølge ministeren afgørende, hvis den hårdt ramte tillid til public service-mediet skal genopbygges.
“Jeg tror, TV 2 godt selv ved, at der ligger et stort arbejde i at genoprette tilliden til danskerne. Og det starter jo klart med, at man lægger alle kortene på bordet,” siger hun.
Dermed sender kulturministeren et tydeligt signal til TV 2’s ledelse: En intern gennemgang er ikke nødvendigvis nok. Når sagen har udviklet sig til en offentlig tillidskrise, må offentligheden også kunne få indblik i, hvad der gik galt.
Samtidig er ministeren opmærksom på, at TV 2 allerede har retningslinjer, der skulle være med til at forhindre den type problemer.
Hun mener derfor, at kanalen i første omgang bør begynde med at efterleve sine egne regler.
Politikere kræver svar: Hvem holdt øje med processen?
Kulturministeren er ikke alene om at kræve handling.
Danmarksdemokraternes politiske ordfører, Susie Jessen, mener, at der er behov for en grundig undersøgelse af forløbet bag ‘Alle elsker Rasmus’.
Hun peger på, at TV 2 har public service-forpligtelser og derfor er underlagt retningslinjer, som skal sikre, at mediet lever op til sit ansvar.
Ifølge ordføreren er der så meget, der er gået galt, at politikerne er nødt til at undersøge sagen nærmere.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Hun undrer sig samtidig over, at ingen tilsyneladende greb ind undervejs i processen.
Kritikken flytter dermed fokus fra selve programmet til de beslutninger og kontrolmekanismer, der skulle have sikret, at TV 2’s journalistiske og etiske standarder blev overholdt.
For hvis reglerne allerede var på plads, hvorfor forhindrede de så ikke det forløb, der nu har udløst stormen?
Det spørgsmål kan blive centralt, når TV 2 skal forklare sig.
Ministeren forventer konsekvenser
Selv om Zenia Stampe ikke vil diktere, hvem der skal fyres, eller hvordan TV 2 skal håndtere sine medarbejdere, forventer hun, at sagen får følger.
Hun mener, at der skal ske en eller anden form for konsekvens, så lignende forløb kan undgås fremover.
Mandag morgen satte Ekstra Bladet yderligere gang i debatten med en forside, der krævede, at TV 2-cheferne skulle fyres. Forsiden viste indholdsdirektør Ulla Pors og programdirektør Dorthe Thirstrup.
Men kulturministeren trækker en klar grænse.
Hun vil ikke blande sig i TV 2’s personalesager, ligesom hun ikke ønsker at bruge sin politiske magt til at styre kanalens programvirksomhed.
Det betyder dog ikke, at hun betragter sagen som afsluttet.
Tværtimod fastholder hun, at TV 2 selv må tage ansvar for at genoprette tilliden og sikre, at noget tilsvarende ikke gentager sig.
Opmærksomhedsjagten får en politisk opsang
Kulturministeren peger også på et større problem, der rækker ud over TV 2 og den konkrete sag.
Hun fremhæver den såkaldte opmærksomhedsøkonomi som en væsentlig del af forklaringen på, hvordan en ellers dygtig og troværdig medieaktør kan ende med at svigte sin egen dømmekraft.
I en medievirkelighed, hvor kampen om seernes opmærksomhed er benhård, kan jagten på det opsigtsvækkende komme til at skubbe hensynet til etik og medmenneskelighed i baggrunden.
Det er ifølge ministeren det større perspektiv, som politikerne bør tage alvorligt.
Sagen handler dermed ikke kun om, hvorvidt enkelte personer på TV 2 har begået fejl. Den rejser også spørgsmålet om, hvordan public service-medier skal navigere i en branche, hvor opmærksomhed er blevet en afgørende valuta.
For TV 2 er udfordringen nu at forklare, hvordan beslutningerne kunne blive truffet, og hvad der skal ændres, så tilliden kan genopbygges.
Nyt medieforlig nærmer sig – men sagen ændrer ikke planen
Tidspunktet er politisk interessant.
Inden begyndelsen af 2027 skal der være forhandlet et nyt medieforlig på plads. Alligevel forventer Zenia Stampe ikke, at sagen om ‘Alle elsker Rasmus’ kommer til at påvirke forhandlingerne.
Hun afviser samtidig, at der på baggrund af sagen skal indføres mere kontrol med TV 2.
Ministerens tilgang er i stedet, at TV 2 skal holdes ansvarlig gennem sine eksisterende retningslinjer og ved selv at forklare, hvad der er sket.
Det efterlader dog et politisk dilemma: Hvis reglerne allerede burde have forhindret forløbet, er det så tilstrækkeligt blot at kræve, at TV 2 fremover overholder dem?
Det spørgsmål kan blive svært at komme uden om, når sagen skal granskes, og tilliden skal genoprettes.
Nu venter det afgørende svar
Zenia Stampe vil altså ikke selv overtage styringen af krisen. Hun vil ikke udpege syndebukke eller blande sig i, hvem der skal beholde sit job.
Men hun forventer, at TV 2 tager ansvar, fremlægger sin redegørelse og gennemfører de nødvendige ændringer.
Samtidig vil flere politiske partier have undersøgt, hvordan forløbet kunne udvikle sig, uden at nogen tilsyneladende satte en stopper for det undervejs.
Dermed står TV 2 over for en afgørende opgave: At forklare, hvad der gik galt, og overbevise danskerne om, at erfaringerne bliver omsat til handling.
For i en sag, der har udviklet sig til en bredere debat om etik, magt og public service, er det ikke længere nok at lade kritikken drive over.
Nu skal kortene på bordet – og politikerne venter på svar.
