Ny aftale om fiskekvoter: Danmark vil redde sildebestanden

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

EU-landene er blevet enige om næste års fiskekvoter i Østersøen. Danmark har især haft fokus på silden, hvor kvoten bliver hævet mindre, end biologerne havde anbefalet.

Der er nu indgået en aftale om fiskekvoterne i Østersøen for 2027. Danmark har under forhandlingerne arbejdet for at beskytte fiskebestandene, blandt andet ved at begrænse stigningen i kvoten for sild.

Det oplyser Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Forbuddet mod direkte fiskeri efter torsk bliver forlænget til 2027, og beskyttelsen af torsken i gydeperioden fortsætter også.

Kvoten for sild i den centrale del af Østersøen stiger med 71 procent i forhold til 2026. Det er dog mindre, end biologerne havde lagt op til.

Brisling får også en større kvote næste år. Den bliver hævet med 44 procent.

Miljøminister Maria Reumert Gjerding fremhæver, at Danmark har arbejdet for at tage hensyn til havmiljøet under forhandlingerne.

‘Danmark har kæmpet for, at hensynet til havmiljøet vejede så tungt som muligt i forhandlingerne, og som det vigtigste bygger aftalen på den videnskabelige rådgivning om bæredygtigt fiskeri. Silden i den centrale Østersø er inde i en rigtig positiv udvikling med fremgang. Derfor har vores hovedfokus været på at sikre genopbygning af sildebestanden og dermed en kvote, der ligger under det niveau, som biologerne anbefaler. Det giver bestanden ro til at udvikle sig yderligere,’ siger hun.

Danmark ville også have sænket kvoterne for bifangst af torsk og vestlig sild. Det forslag blev dog ikke vedtaget, og kvoterne bliver derfor liggende på samme niveau som i 2026.

Kan du lide at drøfte politik og politiske emner? Meld dig ind i Facebook-gruppen https://www.facebook.com/groups/1221596540153888/

Se også
Voldsomt uheld på motorvejen: HELT spærret
Illustrationsfoto.

Annonce
Annonce
Annonce