Tilstanden blev forværret: Afgår ved døden

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En mand er mandag aften afgået ved døden, efter han var involveret i et voldsomt færdselsuheld i weekenden.

En tragisk ulykke har nu fået den mest fatale konsekvens.

I weekenden var en cyklist involveret i en færdselsulykke, hvor cyklisten blev offer for en kvindelig billist, der ikke overholdt sin vigepligt.

Sådan lyder den nuværende sigtelse, men tirsdag er der kommet en tragisk opdatering på historien.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Illustrationsfoto.

En 73-årig mand er mandag aften afgået ved døden efter at have været involveret i et færdselsuheld, der fandt sted lørdag formiddag i Løgstrup.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Hændelsen fandt sted lørdag formiddag omkring klokken 11 i den midtjyske by, der ligger ti kilometer nordvest for Viborg.

Manden kom cyklende, da han i krydset mellem Skolegade og Borgergade blev påkørt af en 62-årig kvindelig bilist, der ville foretage et venstresving.

Efter uheldet blev manden kørt på sygehuset, hvor hans tilstand blev forværret frem til dødsfaldet, skriver mediet.

Kvinden er foreløbigt sigtet for at have overtrådt sin vigepligt.

Carsten Henriksen fra lokalpolitiet i Viborg oplyser til mediet, at dødsfaldet ikke ændrer på sigtelsen.

Viborg Stifts Folkeblad skriver, at hændelsen nu skal behandles som et dødsfald ved ulykkestilfælde.

Her klarlægges det ved et retslægeligt ligsyn, om der er sammenhæng mellem skaderne og dødsårsagen.

Ifølge politikommissær Peter Søndergaard har hændelsesforløbet stået uklart, fordi politiet ikke har haft mulighed for at afhøre cyklisten, skriver mediet.

Ritzau har forsøgt at række ud til lokalpolitiet i Viborg for flere detaljer om sagen. De er endnu ikke vendt tilbage.

RITZAU

Annonce
Annonce
Annonce