Det kører ikke på skinner for et folketingsmedlem i disse dage. Ifølge TV2 er han nemlig gået konkurs med sit personlige firma i sidste uge.
Et yderst velkendt ansigt i dansk politik har nok at se udover og sit arbejde som folketingsmedlem i disse dage.
Torsdag i sidste uge blev Christiansborg ramt af et enormt chok, da vedkommende ville mødes med Ruslands ambassadør i Danmark.
Dagen efter kom det frem, at han var blevet idømt konkurskarantæne, og nu er det så i dag kommet frem, at han endnu engang er gået konkurs.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

For ifølge TV2 er løsgængeren Jacob Harris’ firma Harris Investment & Construction ApS gået konkurs.
Det har kurator og konkursadvokat fra Bjerregaard Advokatfirma, Morten Bjerregaard, bekræftet overfor mediet.
Konkurserklæringen skete i sidste uge for firmaet, der beskæftigede sig med “handel og service samt aktiviteter i tilknytning hertil.”
TV2 skriver, at man i virksomhedsregisteret kan se, at Jacob Harris stiftede virksomheden sidste år i april måned. Nu viser et regnskab så et underskud på 100.000 kroner samt en gæld på over en halv million kroner.
Idømt konkurskarantæne
Det er blot nogle få dage siden, at Jacob Harris først var kommet i modvind.
Den 23. oktober besluttede dommeren ved skifteretten i Roskilde nemlig besluttet, at løsgængeren Jacob Harris skulle idømmes konkurskarantæne i tre år.
Dommen betyder, at Jacob Harris de næste tre år hverken må lede eller være bestyrelsesmedlem i en virksomhed.
Han må desuden heller ikke eje en virksomhed uden at hæfte personligt
Ifølge TV2, som bragte artiklen den 23. oktober, kommer dommen i forbindelse med hans virke for selskabet Krokodille ApS.
Det er Jacob Harris’ hustru, der er direktør i selskabet.
Hun er ligeledes blevet idømt tre års konkurskarantæne.
Under retsmødet i tirsdags kom det frem, at ægteparret angiveligt havde brugt mere end tre millioner kroner af firmaets penge.
Pengene var gået til ting som en Adele-koncert i München, indkøb i luksusbutikken Louboutin samt rejser til blandt andet Dubai og Hawaii.
Vidste du, at Presse-fotos.dk findes som app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store.
