Flere danske færgeruter er søndag ramt af problemer som følge af det voldsomme vejr, der har ramt Danmark. Der er både tale om aflysninger og forsinkelser.
Det er søndag formiddag blevet bekræftet af TV 2 Vejret, at stormen ‘Beolo’ har indtaget Danmark.
Politiet har advaret bilister om, at der flere steder ligger nedfaldne træer på vejene, ligesom der også ligger vand fra kraftigt nedbør.
Vejret får nu også problemer for flere færgeafgange landet over.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det drejer sig helt konkret om Ærøfærgen og Borholmslinjen.
Af Bornholmslinjens hjemmeside fremgår det, at færgen Povl Anker skulle være afgået klokken 09.00.
Ifølge Presse-fotos.dk’s udsendte var det dog først, omkring klokken 09.30, at det store skib var på vej til at lægge fra kaj.
Kraftig vind har ligeledes fået Ærøfærgerne til at aflyse fire afgange søndag mellem Søby på Ærø og Fynshav på Als.
Det fremgår af rederiets hjemmeside.
Fra Søby har man aflyst afgange klokken 11.20 og 14.15, mens afgange fra Fynshav er aflyst klokken 12.35 og 15.30.
Det er planen, at sejladsen genoptages med afgang fra Søby klokken 17.10.
Fra Fynshavn mod Ærø forventes den første færge at sejle klokken 18.20.
Efterfølgende er der en yderligere afgang i hver retning. Det drejer sig om afgange klokken 19.45 fra Søby og klokken 20.55 fra Fynshav.
Vidste du, at Presse-fotos.dk findes om app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store.





