Nu træder myndighederne ind i danske moskeer

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Sundhedsstyrelsen tager særlige metoder i brug for at få flere borgere til at tage imod vaccine mod influenza.

Der har været mange konspirationsteorier omkring vacciner. Særligt i forbindelse med covid blev internettet fyldt med historier om vacciner.

Men det stoppede ikke med covid. Der er fortsat mange, der er forbeholdne over for at tage imod vacciner. Særligt én gruppe danskere halter bagefter.

Der kan være mange årsager, men for at imødekomme udfordringerne med influenzavaccinationer tager man nu særlige kneb i brug.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

(Illustrationsfoto)
Se også
Datter ringer til mor efter grufuld hændelse: Kort tid efter skete det igen
Se også
Flammer i Galten: Vinduerne og taget er smadret

Igen i år rykker Sundhedsstyrelsen ud til udvalgte moskeer.

Det er for at gå i dialog med muslimske borgere og tilbyde influenzavaccinationer, skriver B.T.

Man har valgt at gøre en særlig indsats i disse områder for at imødekomme den lave vaccinationstilslutning.

Det kan der være mange gode grunde til. Eksempelvis kan der være en sprogbarriere eller manglende transportmuligheder. Derfor tager Sundhedsstyrelsen ud til disse moskeer.

Men der er også nogle, der ikke er blevet vaccineret på grund af frygt for vaccinerne, siger overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik Morten Sodemann.

“Det store problem er, at man generelt er usikker på, hvad der er i ting, man sprøjter ind i kroppen,” siger han til B.T.

Professoren oplever også, at vandrehistorier fra ikkevestlige lande bliver spredt i Danmark.

Eksempelvis opstod der engang i Nigeria en skrøne om, at der var ‘griseprotein’ i nogle vacciner, eller at regeringens poliovaccine ville gøre børn sterile.

“Så der er rigtig mange globale historier, som bliver taget med til Danmark. Og så længe man ikke rigtig prøver at imødegå dem aktivt, florerer de her historier stadig om, at der som regel altid er en bagtanke ved at vaccinere.”

Morten Sodemann oplevede også mistroen under covid-19-pandemien, hvor han besøgte boligområder med mange etniske minoriteter.

“Vi havde folkemøder, hvor de sagde: Hvorfor er I pludselig så interesserede i vores sundhed? Det har I aldrig været før.”

Det er problematisk, når kun få mennesker i målgruppen tager imod influenzavaccinen.

“Vi vaccinerer os jo for at beskytte de ældre og kronisk syge,” siger Morten Sodemann og fortsætter:

“Så når ikke nok er vaccineret, kommer der – ligesom med mæslinger – influenza blandt dem, som måske ikke kan tåle det. Det er sådan set den simple konsekvens af det.”

Annonce
Annonce
Annonce