Uro i Frankrig: Det er indvandrernes skyld mener DF

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ifølge Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, indvandrernes skyld, at der lige nu er omfattende og voldsomme demonstrationer i Frankrig og særligt i Paris.

Det er helt ekstraordinært vilde scener, der har udspillet sig i Frankrig hele ugen.

Biler er udbrændt, butikker er smadret, og store områder er dækket af sort sod fra voldsomme brande.

Alt imens fylder maskerede demonstranter gaderne, mens kampklædte politibetjente med skjolde og stave går i kamp med de mange demonstranter.

Der er kort sagt udbredt kaos i gaderne, særligt i Paris.

Det kunne dog lyde som mange andre demonstrationer eller fejringer af PSG’s Champions League-sejre. Men ikke hvis man spørger Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt. Ifølge ham er der nemlig en helt særlig gruppe, der står bag.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Morten Messerschmidt
Arkivbillede

Det er på de sociale medier Facebook og X, at Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, giver sin udlægning af situationen i Frankrig.

“Gaderne brænder i Frankrig. Min vigtigste mission er, at det aldrig sker i Danmark. Vi har alle set de hjerteskærende billeder fra Paris, skriver han og fortsætter:

“Uskyldige butiksejere får deres livsprojekt smadret på et splitsekund. Uskyldige politimænd bliver udsat for vold. Uskyldige franskmænd ser deres land gå i opløsning.”

Det er blevet beskrevet i flere medier, hvordan demonstrationerne, der lige nu har udviklet sig i en voldsom retning, begyndte med krav om bedre forhold for skoleelever. Men det lader Morten Messerschmidt sig ikke overbevise af.

Ifølge ham er der en helt særlig gruppe, der er skyld i den brutale udvikling i Frankrig.

“Flere medier har omtalt det som en demonstration for skoleelever. Jeg siger det, som det er: Det her er konsekvensen af masseindvandring fra Mellemøsten og Afrika. Det må aldrig ske i Danmark,” skriver han og fortsætter:

“Derfor sætter jeg foden ned, når Socialdemokratiet vil forære flere statsborgerskaber til folk fra Mellemøsten og Afrika. Derfor vil jeg hjemsende kriminelle udenlandske statsborgere ved første dom. Derfor vil jeg hjemsende udenlandske statsborgere, der snylter på vores samfund.”

Demonstrationerne i Frankrig

Protesterne begyndte blandt studerende og skoleelever, der krævede bedre forhold på skolerne og flere ressourcer til uddannelse. Senere voksede utilfredsheden og kom også til at handle om stigende leveomkostninger, ulighed og forringede offentlige tjenester. Og flere grupper har stødt til, eksempelvis “De gule veste”-gruppen.

Den 17. oktober deltog hundredtusinder af mennesker i demonstrationer over hele landet. Selvom der også var flere der demonstrerede fredeligt, endte mange steder med voldelige sammenstød mellem demonstranter og politi.

Situationen har lagt et stort pres på præsident Emmanuel Macron og hans regering. Butikker er blevet plyndret, bygninger er blevet beskadiget, og mange politibetjente er kommet til skade. Regeringen har indført lokale udgangsforbud og lovet økonomisk hjælp til berørte virksomheder.

Annonce
Annonce
Annonce