Rusland retter nu direkte besked til Danmark efter en alvorlig situation er sket
Spændingerne mellem Rusland og Danmark er igen kommet i fokus, mens krigen i Ukraine fortsat præger sikkerhedssituationen i Europa.
Søndag formiddag retter russerne blikket mod Danmark med en direkte henvendelse til den danske regering.
Det sker, efter at en alvorlig episode til søs, hvor en af Forsvarets helikoptere ifølge danske myndigheder er blevet angrebet af et russisk krigsskib.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er Rusland, der nu i en direkte besked opfordrer Danmark til at indgå en sikkerhedsaftale, som skal forebygge hændelser på åbent hav og i luften.
Det skriver TV 2 søndag morgen.
Den russiske ambassade i Danmark oplyser i en mail til mediet, at Rusland før er kommet med samme opfordring.
‘I dag kan man kun konstatere, at Ruslands initiativ til deeskalering ikke er blevet mødt med forståelse,’ skriver ambassaden.
Opfordringen kommer, efter at en russisk fregat i september affyrede et signalblus mod en dansk militærhelikopter.
Fregatten befandt sig i internationalt farvand ud for Gedser.
Ambassaden skriver i mailen, at en aftale skal være med til at skabe et juridisk grundlag for at undgå lignende situationer i fremtiden.
Forsvarsminister Jeppe Bruus (S) afviser i et skriftligt svar til TV 2, at regeringen vil indgå en aftale.
‘Ruslands aggressive opførsel overtræder klart og bevidst de internationale regler, som landet allerede er forpligtet af. Så længe det er tilfældet, løser det ikke problemet at indgå flere aftaler, som ikke bliver overholdt,’ skriver han.
Ritzau har rakt ud til den russiske ambassade for at høre, om der er blevet sendt et officielt tilbud om en sikkerhedsaftale til den danske regering.
Der er også blevet spurgt til, hvornår det i så fald er sket, samt hvad der eventuelt står i tilbuddet.
Det var den 14. september, at der blev affyret to signalblus fra den russiske fregat Soobrazitelny mod en dansk Fennec-helikopter.
Ifølge Forsvaret skete affyringen uden varsel i forbindelse med en rutinemæssig opgave, hvor helikopteren tog billeder af fregatten i internationalt farvand.
Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, udtalte kort efter, at den danske helikopter agerede “provokerende” i optakten til affyringen af signalblusset.
Til TV 2 oplyser den russiske ambassade i sin mail, at Rusland har protesteret mod lignende hændelser i både 2025 og 2026. Det skal være sket “ad diplomatiske kanaler”.

