En ny kvælstofregulering har allerede skabt voldsom debat blandt landmænd og politikere. Nu er der fundet fejl i beregningerne bag lovgivningen, og regeringspartiet Moderaterne åbner for at udskyde reglerne, der efter planen skal træde i kraft 1. januar 2027. Oppositionen retter samtidig en hård kritik mod regeringens håndtering af sagen.
En stor politisk aftale er pludselig kommet under pres.
Efter at der er blevet opdaget fejl i beregningerne bag en omstridt regulering af dansk landbrug, åbner et af regeringens egne partier nu for, at planerne måske må ændres.
Fejlene betyder, at nogle landmænd ifølge oplysningerne har stået til at blive reguleret hårdere end oprindeligt tiltænkt.
(Artiklen fortsætter under billederne)
Nu overvejer Moderaterne, om det kan blive nødvendigt at udskyde den nye regulering, der efter planen skal træde i kraft ved årsskiftet til 2027.
Regnefejl sætter politisk aftale under pres
Det er beregninger fra Aarhus Universitet, der danner grundlag for den nye kvælstofregulering, som nu er havnet i centrum for en politisk strid.
Efter flere henvendelser fra landbrugets tænketank Seges har universitetet måttet erkende, at der er fejl i beregningerne.
Det har skabt ny usikkerhed om den lovgivning, der skal begrænse landbrugets udledning af kvælstof til blandt andet havområder og fjorde.
Moderaternes miljøordfører, Ellen Emilie, lægger ikke skjul på, at situationen kan få konsekvenser for den politiske plan.
“Vi kan ikke afvise, at vi er nødt til at genbesøge elementer i aftalen, som for eksempel hvornår lovgivningen skal gælde fra,” siger hun.
Dermed er en mulig udskydelse rykket ind i den politiske debat, selv om partiet endnu ikke har truffet en endelig beslutning.
Landmænd kan være blevet ramt hårdere end planlagt
Den nye regulering, der er kendt som gødskningsloven og lovforslag L5, har længe været omdiskuteret.
Reglerne skal begrænse, hvor meget gødning landmænd må bruge på deres marker, så udledningen af kvælstof til vandmiljøet reduceres.
Men landmænd har tidligere kritiseret beregningerne og datagrundlaget for at være vanskelige at gennemskue.
Nu viser det sig, at fejlene har haft betydning for, hvordan nogle landmænd stod til at blive reguleret.
Hvor omfattende konsekvenserne er, står dog endnu ikke klart. Det er heller ikke fastslået, hvor mange ton kvælstof der samlet er tale om.
Netop usikkerheden gør det vanskeligt at vurdere, hvor store ændringer der kan blive nødvendige.
Moderaterne: Det er dybt utilfredsstillende
Hos Moderaterne er der utilfredshed med, at fejlene først nu er kommet frem.
“Det er dybt utilfredsstillende, at beregningerne har været fejlbehæftede,” siger Ellen Emilie.
Partiet vil dog ikke konkludere, at hele aftalen skal ændres, før omfanget af fejlene er bedre belyst.
Ifølge miljøordføreren tager ministeren sagen alvorligt, og Moderaterne vil derfor afvente yderligere information, inden partiet beslutter, hvordan der skal reageres.
“Det vil være useriøst at så tvivl om aftalen, før vi kender det egentlige omfang,” siger hun.
Det betyder, at en udskydelse fortsat er en mulighed – men ikke en beslutning, som regeringspartiet allerede har truffet.
Oppositionen går til angreb på regeringens kurs
Sagen har også åbnet for kritik fra Danmarksdemokraterne, hvor fødevare- og miljøordfører Kim Edberg Andersen gerne ser gødskningsloven udskudt.
Han retter samtidig kritik mod det, han opfatter som en usikker kurs fra regeringens side.
“Det skaber ikke ligefrem ro, når ikke engang regeringen ved, hvad der foregår,” siger Kim Edberg Andersen.
Dermed bliver regnefejlen ikke kun et spørgsmål om de konkrete beregninger. Den er også blevet en politisk diskussion om, hvorvidt lovgivningen er tilstrækkeligt gennemarbejdet, før den skal træde i kraft.
Grøn trepart kan blive påvirket
Kvælstofreguleringen er en del af den grønne trepart, som skal danne rammen for en mere grøn anvendelse af Danmarks landbrugsarealer over de kommende årtier.
Derfor kan en ændring af tidsplanen få betydning for en bredere politisk plan, der skal bidrage til at forbedre miljøet og naturen.
På den ene side står ønsket om at reducere kvælstofudledningen til sårbare havområder. På den anden side står behovet for, at reguleringen bygger på korrekte beregninger, og at landmændene ikke bliver mødt med strengere krav end tilsigtet.
Hvordan de to hensyn skal balanceres, er endnu ikke afklaret.
Nu afventer politikerne svar
Moderaterne vil først have et klarere billede af fejlene, før partiet tager endelig stilling til, om aftalen skal ændres.
Indtil videre er det derfor uvist, om reguleringen træder i kraft som planlagt 1. januar 2027, eller om startdatoen bliver udskudt.
Sagen har imidlertid allerede skabt ny politisk usikkerhed om en regulering, der har stor betydning for dansk landbrug.
Det næste afgørende skridt bliver at få fastslået, hvor omfattende fejlene er, og hvilke konsekvenser de bør få for lovgivningen.
Kan du lide at drøfte politik og politiske emner? Meld dig ind i Facebook-gruppen Politik i Danmark på linket her https://www.facebook.com/groups/1221596540153888
