Efter et umotiveret overfald på en ung kvinde tidlig tirsdag morgen, søger politiet nu vidner, der kan have set overfaldet eller en mistænkt gerningsmand
Tirsdag morgen blev en 23-årig kvinde udsat for det, som politiet betragter som umotiveret vold.
Hun blev væltet omkuldt, trukket i håret og tilddelt flere slag på kroppen af en ukendt mand.
(Artiklen fortsætter under billedet.)

Derfor søger Midt- og Vestjyllands Politi vidner der kan have set overfaldet i Herning, skriver TV Midtvest.
Overfaldet skete i følge lokalpolitiet i Herning på Laulundgade 4 i det centrale Herning omkring klokken 06.55 tirsdag, da kvinden var på vej hjem fra sit arbejde.
Den ukendte mand beskrives som 175-185 centimeter høj, almindelig af kropsbyning og dansktalende. Han har hvid hud, og lyst hår, der kunne være med dreadlocks. På tidspunktet for overfaldet var han iklædt en oversized, sort-hvid ternet jakke.
Politiet kan kontaktes på 114.