Gode nyheder for disse danskere: Kan få op til 27.000 kroner

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Et nyt forslag kan give et mærkbart løft til økonomien, og for nogle kan der være mere end 27.000 kroner på vej.

Priserne på stort set alt er steget, og det kan mærkes hos mange danskere.

For pensionister med en lille indkomst kan det være særligt svært at få økonomien til at hænge sammen, fordi de ikke har de samme muligheder for at øge deres indtægter som folk på arbejdsmarkedet.

Nu kan der dog være økonomisk hjælp på vej til en gruppe folkepensionister.

Regeringen har i sit finanslovsudspil foreslået at afsætte 2,1 milliarder kroner om året til en ny ydelse, der skal gå til folkepensionister med lave indtægter og en beskeden formue.

Ifølge Ekstra Bladet har cheføkonom Mads Moberg Reumert fra Danica Pension regnet på, hvad forslaget kan betyde for de danske pensionister. Hans vurdering er, at omkring 150.000 pensionister kan få glæde af den nye ydelse.

Der er tale om et månedligt beløb på 1.600 kroner før skat. Det svarer til 19.200 kroner om året, mens pensionisterne efter skat kan stå tilbage med omkring 12.000 kroner ekstra årligt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

‘For mange vil 19.200 kr. ekstra om året være et beløb, der kan mærkes direkte på budgettet,’ siger Mads Moberg Reumert til mediet.

Samtidig vil regeringen ændre reglerne for ældrechecken. Her er planen at hæve grænsen for, hvor stor en likvid formue man må have for fortsat at kunne modtage pengene.

I dag mister man retten til ældrechecken, hvis den likvide formue overstiger 108.000 kroner. En højere grænse vil derfor kunne betyde, at flere pensionister får adgang til den økonomiske støtte.

Næste år forventes ældrechecken at være på mere end 27.000 kroner, og det kan dermed blive et betydeligt beløb for de pensionister, der opfylder betingelserne.

‘For den enkelte pensionist kan det være et meget betydeligt løft af økonomien,’ siger Mads Moberg Reumert.

De endelige regler er dog endnu ikke fastlagt. Derfor er det fortsat uvist, hvor mange pensionister der konkret vil få glæde af ændringerne, og præcis hvilke betingelser der kommer til at gælde.

Vidste du at Presse-fotos.dk findes om app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store

Se også
Uhyggeligt syn i vejkanten: Voldtægtsoffer tigger efter hjælp

Annonce

Annonce