Foreslår gratis weekendparkering i København: Nu kommer Det Konservative Folkeparti med finansieringen

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Det Konservative Folkeparti foreslog gratis parkering fra lørdag til mandag morgen som en del af partiets budgetudspil. Det kom ikke med i budgetaftalen. Men torsdag fremlægger De Konservative deres alternative budget, hvor forslaget er fuldt finansieret.

I dag skal københavnerne betale for parkering alle ugens dage i kommunens betalingszoner.

Men sådan burde det ikke være, men er Det konservative Folkeparti.

De foreslog derfor i forbindelse med budgetforhandlingerne at gå skridtet videre og gøre parkering gratis fra lørdag kl. 00.00 til mandag kl. 08.00 samt på helligdage, i stedet for bare den første time som det er tilfældet nu.

Denne nye ordning vil kunne træde i kraft allerede fra start næste år.

Forslaget blev dog ikke en del af budgetaftalen for 2027, som otte partier står bag.

”Hvorfor skal det være dyrere at tage bilen, når man besøger familien, tager på restaurant, handler i byen eller tager til en aktivitet i weekenden? København skal være en by, hvor det er nemt at få hverdagen til at hænge sammen. Weekendparkering er en unødvendig barriere for familieliv, kulturliv, byens butikker og restauranter. Derfor foreslog vi gratis weekendparkering,” siger Morten Melchiors, gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i København, i en pressemeddelelse.

De nødvendige klimatiltag skal findes i de store strukturelle greb, mener partiet.

Det kan ifølge dem være i kommunens egne bygninger, indkøb, infrastruktur og klimatilpasning, frem for at gøre hverdagen mere besværlig for københavnerne.

Det handler grundlæggende om at prioritere kommunens penge, der hvor vi gør en forskel, siger partiet i pressemeddelelsen og fortsætter:

”Hvordan får vi så råd til det? Det gør vi ved at prioritere anderledes. Forvaltningen har allerede regnet på en model, hvor parkeringen er gratis fra lørdag kl. 00 til mandag kl. 08 samt på helligdage. Torsdag fremlægger vi vores alternative budget, hvor der er fuld finansiering af vores forslag. Vi viser dermed, at det ikke handler om, hvorvidt København har råd, men om, hvad man politisk vælger at bruge pengene på,” siger Helle Bonnesen, medlem af Klima-, Miljø- og Teknikudvalget for Det Konservative Folkeparti i København.

De Konservatives forslag om gratis weekendparkering blev lanceret som en del af partiets krav til Budget 2027. Partiet har samtidig fremhævet, at målet er at gøre det lettere og billigere at være københavner.

Torsdag den 1. oktober 2026 fremlægger Det Konservative Folkepartis alternative budget. Samtidig skal forligskredsens budget endeligt vedtages.

Annonce
BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking
Annonce
Annonce