Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, retter tirsdag aften en besked direkte til Danmark og danskerne. Det gør han foran hele verden
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger tirsdag aften tak til Danmark og til Folketingets formand, Søren Gade (V), som han netop har mødtes med i Ukraine.
Sådan lyder det i en videohilsen på den ukrainske præsidents X-profil, som han deler til hele verdenen.
(Artiklen fortsætter under billederne)


‘Jeg mødtes med Folketingets formand, Søren Gade. Jeg takkede ham for Danmarks stærke og konsekvente støtte til Ukraine. Danmark hjælper altid, og vi ved, at denne støtte kommer ikke kun fra regeringen, men også fra Folketinget og alle danskere,’ skriver Zelenskyj på X tirsdag aften.
‘Jeg er taknemmelig for kondolencerne i anledning af de menneskeliv, der er gået tabt under Ruslands umenneskelige angreb. Der er uden tvivl tale om en optrapning, og det er derfor vigtigt, at der er fokus på, at støtten til Ukraine ikke svækkes,’ skriver den ukrainske præsident videre i opslaget.
Det er som formand for Folketinget, at Søren Gade har besøgt Volodymyr Zelenskyj i den ukrainske hovedstad, Kyiv.
På sin X-profil har Zelenskyj delt billeder af de to, der krammer, giver hinanden hånden og sidder til et møde om et bord.
Den ukrainske præsident skriver videre til opslaget om Danmark:
‘Finansielle bidrag til ukrainsk forsvarsproduktion, direkte forsvarsstøtte, især luftforsvarsmidler til beskyttelse mod jet-droner og ballistiske missiler, er vigtige. Der er også muligheder inden for det europæiske SAFE-program, som vi kan realisere sammen med Danmark for at styrke vores fælles sikkerhed. Alt dette diskuterede vi i dag. Tak for viljen til at hjælpe på alle disse område,’ afslutter Volodymyr Zelenskyj.



