COVID ændrede hele Danmark på få uger.
Gaderne blev tømt, arbejdspladser blev forladt, skoler lukkede, og danskerne måtte vænne sig til en hverdag, hvor en virus kunne afgøre, om man måtte gå på arbejde, se familien eller bevæge sig frit.
For millioner blev corona en del af hverdagen – og for nogle blev sygdommen langt mere end en midlertidig omgang hoste, feber og træthed.
Nu, flere år efter pandemiens begyndelse, rejser en international forsker et alvorligt spørgsmål: Hvad sker der med kroppen, når man bliver smittet igen og igen?
(Artiklen fortsætte under billedet)
Topforsker kommer med opsigtsvækkende advarsel
Det er den amerikanske professor Ziyad Al-Aly, der nu advarer om, at coronasmitte kan have konsekvenser, der rækker langt ud over selve sygdomsperioden.
Det fortæller han i et inteview med norske NRK.
Han regnes som en af verdens førende forskere i de langsigtede følger efter covid-19 og var blandt de første til at dokumentere, at sygdommen ikke nødvendigvis begrænser sig til luftvejene.
Hans forskning har peget på senfølger i en lang række af kroppens organer.
I 2024 blev Al-Aly desuden udnævnt til en af TIME Magazines 100 mest indflydelsesrige personer inden for sundhed.
“Det er som russisk roulette. Der er altid en risiko for, at du får senfølger,” siger han om corona.
Virussen er blevet mildere – men ikke ufarlig
I dag er covid-19 for de fleste langt mindre alvorlig, end den var under pandemiens første fase.
Ifølge Al-Aly er sygdommen i den akutte fase omkring halvt så alvorlig som i begyndelsen.
Men han advarer mod at konkludere, at problemet dermed er forsvundet.
Coronavirusset kan blandt andet påvirke cellerne på indersiden af blodårerne, skabe betændelsestilstande og føre til mikroskopiske blodpropper, lyder vurderingen fra forskeren.
Og netop fordi mennesker fortsat bliver smittet, mener han, at de langsigtede konsekvenser ikke bør ignoreres.
Det er især gentagne smitter, der bekymrer
En af de afgørende forskelle mellem covid-19 og almindelig influenza er, hvor ofte virusset kan dukke op.
Influenza rammer typisk især i vintermånederne, mens covid-19 kan cirkulere hele året.
Samtidig bliver mennesker ifølge Al-Aly i gennemsnit smittet med influenza langt sjældnere end med covid-19.
Det betyder, at den samlede risiko for senfølger kan vokse, når den samme person udsættes for virusset flere gange.
Al-Aly advarer derfor mod at betragte en ny infektion som ligegyldig, blot fordi man tidligere har haft covid-19.
En ny infektion kan ifølge forskeren enten føre til nye senfølger eller forværre problemer, man allerede kæmper med.
FHI ser ikke tegn på ny sygdomsbølge
Det billede deles dog ikke fuldt ud af de norske sundhedsmyndigheder.
Folkehelseinstituttet, FHI, afviser, at der aktuelt ses tegn på en bølge af kronisk sygdom blandt nordmænd, som kan forbindes med tidligere covid-19-infektioner.
Fagdirektør Preben Aavitsland understreger samtidig, at langvarige sygdomsforløb fortsat forekommer, blandt andet med udmattelse, koncentrationsproblemer og hovedpine.
Risikoen for den enkelte er dog blevet mindre, vurderer FHI, blandt andet fordi befolkningen i dag har opbygget immunitet mod SARS-CoV-2, der også er kaldet corona.
Nye tal vækker opsigt
Samtidig viser tal fra det norske overvågningssystem NorSyss, at antallet af lægebesøg med symptomer på udmattelse er steget markant efter pandemien.
Ifølge de oplyste tal fortsætter udviklingen også i 2026.
For Al-Aly bør den slags udvikling føre til bedre overvågning af de langsigtede konsekvenser af covid-19.
Han efterlyser blandt andet systemer, der i højere grad kan identificere mennesker med kroniske senfølger.
Vil have renere luft
Forskeren peger samtidig på noget så simpelt som luften omkring os.
Han mener, at bedre ventilation og luftrensning i blandt andet skoler, universiteter og offentlige bygninger kan være et effektivt værktøj til at mindske smitterisikoen.
Al-Aly sammenligner udviklingen med jordskælvet i San Francisco i 1906, hvor bygningsstandarderne efterfølgende blev ændret for at gøre bygninger mere modstandsdygtige.
På samme måde bør samfundet ifølge forskeren lære af coronapandemien og indrette sig bedre på, at luftbårne virusser kan udgøre en trussel.
Og hans råd til den enkelte er ikke at gå rundt i konstant frygt.
Men hvis man befinder sig et meget trangt og tætpakket sted indendørs, hvor mange mennesker hoster, kan det ifølge Al-Aly være fornuftigt at overveje, om situationen kan undgås.
“Modgiften mod frygt er god og nøgtern information, så man selv kan træffe fornuftige valg i hverdagen uden at lade det gå ud over livskvaliteten,” siger han.
