En aften om året får københavnere og besøgende mulighed for at komme indenfor steder, der normalt ikke står øverst på listen over ting, man bare lige kan besøge. Kulturnatten er tilbage, og programmet byder igen på alt fra museer og historiske bygninger til en ægte ubåd og steder, man normalt ikke forbinder med en kulturel aften.
Blandt årets muligheder er Fregatten Peder Skram og ubåden Sælen, hvor man kan komme tæt på livet ombord på et af de mere anderledes stykker dansk søfartshistorie.
Veterinærskolen eller Officerskolen
På Frederiksberg kan man blandt andet besøge Veterinærskolen og få en aften med fokus på videnskab og dyresundhed, ligesom Hærens Officersskole på Frederiksberg Slot åbner dørene.
Masser anderledes muligheder
Der er også mulighed for at besøge Hornsleth Museum, mens Politimuseet på Nørrebro inviterer indenfor til et program med fokus på blandt andet Slaget om Ryesgade.
Praktisk information
Kulturnatten finder sted fredag den 9. oktober fra kl. 18.00 til midnat i København og på Frederiksberg. Mere end 200 arrangører er med, så der god mulighed for at sammensætte sin egen aften.
Køb dit kulturpas
Det kræver et Kulturpas at deltage. Det koster 125 kroner og giver adgang til alle arrangementerne. Kulturpasset inkluderer samtidig fri transport med bus, tog og metro i Hovedstadsområdet.
Det digitale Kulturpas kan købes allerede nu mens det fysiske Kulturpas kan købes i 7-Eleven-butikker i hovedstadsområdet fra den 28. september 2026.
