Chokdom til voldtægtsforbryderen Wasim: Har voldtaget fem piger og kvinder

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Der er netop faldet en chokafgørelse i landsretten, hvor en femdobbelt voldtægtsforbryder har fået nedsat sin straf fra forvaring til et par års fængsel

Ved Retten i Viborg blev den 43-årige voldtægtsmand Wasim Essam Hajress vurderet til at være så farlig, at han skulle indespærres på ubestemt tid, da han i december blev dømt for voldtægt for femte gang.

Et enig nævningeting ved Vestre Landsret ser dog anderledes på sagen og har ændret den tidsubestemte forvaringsdom fra byretten til en fængselsstraf på to et halvt år, oplyser Vestre Landsret til Ritzau.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses Wasim Essam Hajress. Han er nu blevet dømt for i alt fem voldtægter på forskellige piger og kvinder på dansk jord – Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
Se også
Kvindelig pensionist voldtaget og dræbt: Fundet nøgen i skov
Se også
Her er voldtægtsforbryderen Wasim: Har begået brutal gruppevoldtægt på teenager
Se også
Grædende og bange mor voldtaget op ad fireårigt barn

Dommen blev afsagt tidligere i denne uge, og ifølge specialanklager Malene Christensen fra Statsadvokaten i Viborg vurderede landsretten i modsætning til byretten, at der ikke var grundlag for at idømme manden forvaring.

Det er ikke normal praksis, at blive idømt forvaring for voldtægt, men byretten mente på grund af Wasim Essam Hajress historik, at det var nødvendigt, fordi han er for farlig for sine omgivelser.

Det skyldtes, at Wasim Essam Hajress siden 2003 nu er blevet dømt for i alt fem voldtægter på dansk jord.

I juli 2006 udsatte han en kvinde for voldtægtsforsøg i en lejlighed i København. Hun flygtede efter at være blevet frarøvet hendes tøj.

I oktober 2006 udsatte han en 16-årig pige for en fuldbyrdet voldtægt i en elevator i på Jagtvej på Nørrebro, København.

I april 2018 gruppevoldtog han en 19-årig kvinde i et kælderrum en aften i Roskilde.

I 2024 tvang han kvinden i Silkeborg til at udføre oralsex på ham og voldtog hende derefter fuldbyrdet.

Sådan lyder blot nogle af de voldtægtssager, som Wasim Essam Hajress tidligere er dømt for.

Alligevel har Vestre Landsret altså netop nu omstødt Retten i Viborgs afgørelse om forvaring til blot at være fængselsstraf på to et halvt år.

En dom til forvaring bruges over for personer, der dømmes for seksualforbrydelser eller grov alvorlig kriminalitet, når man vurderer, at de er særligt farlige, og at det er nødvendigt med en tidsubestemt indespærring for at forhindre, at de slår til igen.

Man skal med andre ord have en formodning om, at hvis de blev idømt en fængselsstraf på nogle år, stadig ville være farlige at have gående omkring, når de måtte blive løsladt.

Straffelovens forvaringsbestemmelser skelner mellem seksualforbrydere og personfarlige gerningsmænd, når det kommer til vurderingen af deres farlighed.

Om en dømt må anses for tilstrækkelig farlig eller ej, er op til domstolen at vurdere. Det sker på baggrund af en udtalelse fra Retslægerådet, som igen bygger på en mentalerklæring udarbejdet af en speciallæge i psykiatri.

For seksualforbryderes vedkommende er kravet til vurderingen af deres farlighed mindre. For personfarlige forbrydere skal der navnlig lægges vægt på deres tidligere kriminalitet, hvis der skal dømmes til forvaring. Det krav er der ikke over for seksualforbrydere.

Det er imidlertid heller ikke mangel på en kriminel fortid, som gør sig gældende i forhold til Wasim Essam Hajress. Han er dømt for fem voldtægter begået i årene 2003-2024.

Alligevel har Vestre Landsret ikke vurderet, at der er grundlag for at idømme manden forvaring.

Ud over fængselsstraffen er Wasim Essam Hajress dømt til udvisning med et livslangt indrejseforbud. Det er for tidligere voldtægter også blevet idømt. Han er derudover dømt til at betale sagens omkostninger samt en godtgørelse til sit offer.

Annonce
Annonce
Annonce