Staten giver nu et løft, så kommunerne får bedre mulighed for at hjælpe de borgere, der har brug for tilskud til høje huslejepriser.
Det har i lang tid været et hyppigt omtalt emne, og nu kommer der mere regulering.
Flere partier har luftet et ønske om, at der skulle gøres noget ved de høje huslejepriser.
Det sker, efter at der især i byerne er sket en stor stigning, hvilket har gjort, at flere grupper af mennesker ikke har råd til at bo der.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Men en midlertidig pulje bliver nu fordoblet og gøres permanent, så der er mere økonomisk hjælp at hente, for dem der har det sværest, når de står den første hver måned og skal betale huslejen.
Det skriver Børne-, Ældre- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.
Det er et lovforslag, der er sendt til høring, der skal permanentgøre og fordoble den midlertidige pulje til huslejetilskud.
Puljen skal blandt andet styrke kommunernes muligheder for at hjælpe borgere, der er i risiko for hjemløshed eller har svært ved at etablere sig i en bolig.
“Et hjem er fundamentet for et trygt liv. Og for mange kan en stabil bolig være det første vigtige skridt mod en tryggere hverdag. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu både permanentgør og fordobler ordningen,” lyder det for børne-, ældre- og boligminister, Jakob Mark (SF).
Puljen har siden 2026 givet kommunerne mulighed for at yde målrettet huslejetilskud til økonomisk udsatte borgere med høje boligudgifter, som enten er i risiko for at blive sat ud af deres bolig, ellers som ikke har råd til at flytte ind i en bolig, lyder det i pressemeddelelsen.
Socialminister, Monika Rubin (M), glæder sig også over aftalen.
“Alle mennesker fortjener et trygt sted at bo – et frirum fra andres blikke og samfundets forventninger.”
“Det siger sig selv, at hvis vi skal nå i m ål med nedbringe hjemløshed, så skal der være tilstrækkeligt med billige boliger.”
“Derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen vil permanentgøre og fordoble den midlertidige pulje til huslejetilskud. Det gør det ikke alene, men det er en kærkommen håndsrækning til nogle af de mennesker i vores samfund, som har allermindst,” siger hun i pressemeddelesen.
Lovforslaget vil blive fremsat senere på året med henblik på at træde i kraft den 1. januar 2027. Det er forventningen, at fordoblingen af puljen gør det muligt at hjælpe flere borgere.
