Dødelig pest spreder sig lige nu blandt kæledyr

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En alvorlig og meget smitsom virussygdom er blevet konstateret i Danmark. Nu advarer et lokalt dyrehospital om at holde skarpt øje med symptomerne.

Det kan begynde uskyldigt, men sygdommen kan udvikle sig voldsomt og i værste fald ende med døden.

Den frygtede sygdom kan blandt andet give hævelser, betændelse, flåd fra øjne og næse, feber, manglende appetit og en tydeligt påvirket almen tilstand.

Smitten kan spredes på flere måder.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Illustrationsfoto.

Blandt andet kan stikkende insekter som myg og lopper være med til at føre virussen videre.

Der kan også ske smitte ved direkte kontakt, ligesom sygdommen kan spredes indirekte via eksempelvis mad- og vandskåle og legetøj

Og det er særligt én gruppe, der nu skal være ekstra opmærksom.

Kaninens værste fjende

Sygdommen hedder myxomatose, som også kendt som kaninpest.

Den kan ramme både vilde og tamme kaniner. Den kan have et alvorligt forløb med høj dødelighed.

Ifølge Maribo Dyrehospital er der blevet gjort opmærksom på, at der er fundet tilfælde af sygdommen på Lolland.

Det skriver de i et opslag på facebook.

For ejere af tamkaniner er der dog mulighed for at mindske risikoen.

Den vigtigste beskyttelse er vaccination, mens man samtidig kan forsøge at begrænse dyrets kontakt med insekter og være ekstra opmærksom på god hygiejne.

Er kaninen ikke vaccineret, eller er man i tvivl om, hvornår den sidst blev vaccineret, opfordrer dyrehospitalet til at tage kontakt.

Hvis en kanin udvikler symptomer, der kan passe med myxomatose, bør ejeren ringe til dyrehospitalet inden et eventuelt fremmøde, så personalet kan vejlede om, hvad der skal ske.

Annonce
Annonce
Annonce