Statsminister Mette Frederiksen kommer nu med en vild melding efter en tur til Ukraine.
Mette Frederiksen deler nu en opsigtsvækkende besked.
Den kom efter en tur, hvor alvorlige emner ellers fyldte det meste.
Statsministeren har valgt at svare tilbage og hun lægger altså ikke fingrer imellem.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Skal vi ikke fixe din lille plet på næsen? Mvh… Plastikkirurg”
Sådan lyder beskeden, der landede i Mette Frederiksens Instagram-indbakke, efter hun har brugt søndagen i Ukraine for at mødes med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj.
“Det sidste, jeg hørte, da vi forlod Kiev i går, var luftalarmen. Krigen fortsætter i Europa. En af de første beskeder, jeg så fik, da jeg var tilbage i Danmark, var denne. Come on,” skriver statsministeren, imens hun deler et skærmbillede af korrespondencen mellem plastikkirurgen og hende.
Hendes svar kommer længere nede i artiklen.
For statsministeren skriver om, at hun gennem tiden har fået en del kommentarer og beskeder på sociale medier om hendes udseende, især om hendes “grimme tænder og tyndt hår.”
“At jeg har en grim ‘vorte’ på min næse og gode råd til at få en omgang botox,” tilføjer hun i Instagram-opslaget.
Statsminister Mette Frederiksen peger på, at hun ikke ønsker at blande sig i, hvad andre gør ved deres udseende, men hun er altså fint tilfreds med, hvordan hun selv ser ud.
“Selv lever jeg fint med min krop. Som sådan en nu er, når man er kvinde og nærmer sig 50,” skriver hun.
Men derfor bliver hun alligevel negativt påvirket, når sådan en besked tikker ind.
“Hvis man endelig skal skrive til mig (og det er man meget velkommen til), så håber jeg, at man vil bruge sin taletid på noget mere væsentligt. Ikke på min næse,” lyder beskeden med en grinende emoji.
Og dermed blev svaret til plastikkirurgen også:
“Øh nej. Jeg er tilfreds med min krop og har egentlig ikke brug for, at en mandlig plastikkirurg har holdninger til den,” skriver hun i svaret.
“Det bliver et nej tak til det tilbud. Og så sender jeg i dag en ekstra kærlig tanke til alle jer, som hver dag skal høre for de perfekte uperfektheder, vi alle går rundt med,” slutter statsminister Mette Frederiksen opslaget af med.
Du kan se hele opslaget herunder:
