Zenia Stampe: Beskyt det danske sprog!

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Der er en stor udmelding fra kulturministeren.

“Det danske sprog er en grundsten i vores nationale fællesskab og en del af vores levende kulturarv.”

Sådan starter pressemeddelelsen fra Kulturministeriet.

For nu skal der sættes mere ind på at redde det danske sprog, mener kulturminister fra Radikale Venstre, Zenia Stampe.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.
Se også
Regeringen vil bruge 20 millioner på de mindste: Minister advarer om “en sump af skærme”

Kulturministeren introducerer derfor tre initiativer, der blandt andet skal forpligte Dansk Sprognævn til at have en mere opsøgende og sprogbeskyttende rolle samt tilskynde medierne til i højere grad at være med til at beskytte det danske sprog.

“Men vi kan ikke tage det for givet i en tid, hvor især engelsk fylder mere og mere på vores uddannelser, arbejdspladser og i vores kulturforbrug,” udtaler kulturminister Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Hun vil derfor videreføre forhenværende kulturminister Jakob Engel-Schmidts indsats på sprogbeskyttelsesområdet mod at blive “udvandet med fremmedord og engelske udtryk.”

“Men jeg vil også gå skridtet videre. For når danske ord og udtryk forsvinder ud af vores sprog, sker det ikke kun, fordi de bliver fortrængt af udenlandske ord og vendinger. Det sker også, fordi vi simpelthen glemmer at holde dem i live,” udtaler hun.

Helt konkret foreslår kulturministeren tre initiativer.

Det første handler, som allerede skrevet, om, at Dansk Sprognævn skal have en mere opsøgende rolle.

Eller sprogbeskyttende, som Kulturministeriet skriver.

Formålsparagraffen skal derfor udvides, så Dansk Sprognævn blandt andet skal arbejde mere proaktivt og tage kontakt til “centrale” sprogbrugere, institutioner og myndigheder for at rådgive, vejlede og inspirere til korrekt brug af dansk.

Og dermed unødvendig engelsk sprogbrug.

Det andet initiativ handler om, at public service-forpligtelserne kan skærpes i forhold til det danske sprog. Det er dog på den anden side af medieforligsforhandlingerne, før det vil kunne komme rigtig i spil.

Det tredje initiativ handler om, at et nyt fagråd skal rådgive medier om sprogbeskyttelse. Det er igen Dansk Sprognævn, der skal nedsætte et fagråd for mediesprog med repræsentanter fra medierne og nævnet selv med henblik på at rådgive og vejlede medier i deres sprogbrug samt understøtte mediernes brug af dansk.

“Det sker også, fordi vi simpelthen glemmer at holde dem i live. For mange ord og udtryk bærer en historie med sig. At ’holde skruen i vandet’ eller ’komme først til mølle’ er populære udtryk, der vidner om vores historie som søfartsnation og landbrugsland,” udtaler Kulturminister Zenia Stampe fra Radikale Venstre og afslutter:

“Dansk Sprognævn får derfor fremover til opgave at spille en meget mere aktiv rolle i beskyttelsen af vores rige danske sprog, ligesom medierne også bør tage et større ansvar for at pleje vores modersmål. Derfor vil jeg også bringe public service-mediernes ansvar for at dyrke det danske sprog ind i de kommende medieforhandlinger.”

Annonce
Annonce
Annonce