Bilejere kan være for skud: Regeringen overvejer omstridt afgift

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En ekspertgruppe skal vurdere, hvorvidt der skal indføres nye afgifter for at modvirke tæt trafik i storbyerne. Vejafgifter er en af de omtalte tiltag.

De danske bilejere kan stå foran store ændringer, når det kommer til afgifter på deres biler.

En ekspertgruppe, der blev nedsat i slutningen af sidste år, har nemlig fået nye arbejdsopgaver, hvor de skal se på en omlægning af de danske bilafgifter.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Finansministeriet fra fredag. Og ifølge Jyllands-Posten kan pressemeddelelsen være et tegn på, at en omstridt afgift kan være lige rundt om hjørnet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

I pressemeddelelsen lyder det, at den nedsatte ekspertgruppe skal komme med ‘anbefalinger til modeller for omlægning af bilafgifter på lang sigt, der kan bidrage til at reducere trængsel’.

Anbefalinger, der skal være klar i anden halvdel af 2027.

Og ifølge chefkonsulent hos FDM Ilyas Dogru er det første skridt mod, at der kommer vejafgifter i storbyerne, siger han til Jyllands-Posten.

“Jeg ser dette som et første skridt mod en langsigtet løsning, som også kommer til at indeholde en del om trængsel,” siger han til mediet.

Der er reelt set kun to måder at reducere trængsel på ifølge Jyllands-Posten. Det er enten at bygge flere veje eller gøre det dyrere at køre på dem. Og angiveligt ligger den første løsning ikke inden for ekspertgruppens arbejdsområde.

Men selv om den omstridte vejafgift kan være på vej, er det langtfra størstedelen af danskerne, der ønsker den.

Det viser en undersøgelse, som Epinion har lavet for DR.

Her svarer hele 49 procent, at de er helt eller overvejende uenig i, at der skal indføres vejafgifter i de fire største byer for at lette på trængslen. Kun 26 procent af helt eller overvejende enig.

Ifølge Mogens Dosgerau, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet og forsker i transportøkonomi, fortæller dog til DR, at en vejafgift er det klart bedste værktøj til at regulere trafik på grund af trængsel.

“Det er helt entydigt, at hvis det bliver dyrere at køre i bil, så bliver der kørt mindre i bil. Man har set fald i trafikken i London, Stockholm, Göteborg og Singapore,” siger han til DR.

Der er dog store uenigheder i Folketinget, hvorvidt afgiften er en god ide.

Her lyder det fra partierne Alternativet og Enhedslisten, at man vil støtte en sådan afgift, mens der især blandt de blå partier er mere modstand.

Blandt andet hos Danmarksdemokraterne, hvor transportordfører Hans Christian Skibby mener, at det ville ramme billister i landdistrikterne hårdere, da de skal ind til byen for uddannelse og arbejde.

Også Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er ikke imponeret af afgiften. Det skriver han i et opslag på X.

‘Danskerne betaler allerede dyrt for at have og bruge en bil. Alligevel er regeringens svar igen-igen-igen at opfinde en ny afgift, som gør det endnu dyrere at passe sit arbejde, hente sine børn og få hverdagen til at hænge sammen,’ lyder det blandt andet.

DTU og Sund & Bælt gennemførte ifølge DR for nyligt, at biltrafikken ville blive reduceret med op til 22 procent, hvis man indførte afgifterne i de fire største byer.

Forsøget kommer til at indgå i en afsluttende rapport, som ekspertgruppen afleverer til regeringen i efteråret. Derefter vil det ifølge DR være op til politikerne, hvorvidt man ønsker at omlægge beskatningen af biler i Danmark – ligesom om der skal indføres vejafgifter.

Se også
Efter melding om Folketingets nye præst: Udmeldelser strømmer ind

Annonce
BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking
Annonce
Annonce