‘Jeg har gjort noget, som jeg ikke skulle have gjort’

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En 13-årig adoptivdatter er blevet udsat for forfærdelige forbrydelser af sin 46-årige adoptivfar. Forbrydelserne har stået på i en periode på knap fem måneder

“Jeg gjorde noget, som jeg absolut ikke skulle have gjort.”

Sådan lød det i retten fra den 46-årige adoptivfar kort inden, han blev kendt skyldig i at have udsat sin 13-årige adoptivdatter for gentagene seksuelle overgreb herunder en fuldbyrdet voldtægt.

Den 46-årige mand er blevet idømt tre år og seks måneders fængsel samt et bolig- og besøgsforbud og frakendelse af rettighederne til at beskæftige sig med børn, oplyser specialanklager Susanne Bluhm til Presse-fotos.dk.

Presse-fotos.dk har samtidig fået aktindsigt i det anklageskrift, som den 46-årige mand er blevet kendt skyldig i – og som i øvrigt beskriver de grumme forbrydelser, som han har udsat den 13-årige pige for.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto
Se også
Tilfældig pige brutalt voldtaget på åben gade: De mest grusomme detaljer ser dagens lys
Se også
Tilfældig kvinde vågner til mareridt: Pludselig var hun ansigt til ansigt med voldtægtsforbryder – så gik det helt galt
Se også
Tre små børn fundet mishandlet: Mor står bag

Specialanklager Susanne Bluhm fortæller til Presse-fotos.dk, at forbrydelserne mod pigen tog sin begyndelse i september 2025 og sluttede den 27. januar 2026, da adoptivfaren blev anholdt.

Ifølge anklageskriftet skete alle de seksuelle forbrydelser mellem cirka klokken 20 til klokken 21 om aftenen på en adresse i Næstved-området.

“Det skete ikke alle aftener i den periode, men når det skete, var det i dette tidsrum,” tilføjer specialanklager Susanne Bluhm til Presse-fotos.dk.

Hun vil ikke komme nærmere ind på, hvorfor adoptivfaren begik forbrydelserne på det tidspunkt om aftenen.

I anklageskriftet er det oplyst, at adoptivfaren i de seksuelle forbrydelser brugte sin fysiske og psykiske overlegenhed til at beføle den 13-årige adoptivdatter uden på trusserne og flere gange voldtog hende ved andet seksuelt forhold end samleje.

De seksuelle overgreb kulminerede den 27. januar 2026 i en fuldbyrdet voldtægt af adoptivdatteren. Den voldtægt førte senere på dagen til, at den 46-årige mand blev anholdt.

Specialanklager Susanne Bluhm har over for Presse-fotos.dk ikke lyst til at gå i detaljer om, hvem der anmeldte sagen til politiet.

På spørgsmålet om, hvad den pågældende mors rolle har været forløbet, er svaret fra specialanklageren, at politiet ikke har haft sigtet eller mistænkt moren for noget.

“Derudover vil jeg ikke komme nærmere ind på, hvordan familieforholdet mellem personerne er nu,” siger Susanne Bluhm.

Sagen blev ført ved Retten i Næstved, hvor den 46-årige adoptivfar erkendte forholdene.

Han har modtaget dommen – og de tre år og seks måneders fængsel er derfor ikke anket.

Presse-fotos.dk er bekendt med den 46-årige adoptivfars identitet, men nævner ikke hans navn på trods af dommen.

Redaktionen undgår det af hensyn til adoptivdatteren, der i så fald vil kunne identificeres ud fra oplysningerne.

Annonce
Annonce
Annonce