De udnytter festivalstemningen: Politiet er nu i offensiven

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Festivaler får flere politikredse til at skærpe indsats på sociale medier i jagten på pusher-profiler.

Salg af stoffer er rykket ind på sociale medier.

Det er har Presse-fotos.dk har rapporteret flere gange om.

Og festivaller er ingen undtagelse.

Derfor har politiet de seneste uger også haft stort fokus på netop salget af stoffer på sociale medier.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.
Se også
På Roskilde Festival er der gået sport i at tage ølbonger

Flere hundrede danske profiler på det sociale medie Snapchat, der mistænkes for at indgå i salg af stoffer, er blevet lukket.

I de seneste uger har man hos Københavns Politi lukket 202 profiler i forbindelse med studenterfejringer, sidste skoledag og rock- og metalfestivalen Copenhell.

Det fortæller sektionsleder for digital narkotikahandel i Københavns Politi Kasper Knudsen til DR.

Profilerne er lukket i et samarbejde med Snapchat, lyder det.

– Vi har prøvet at forstyrre de forretninger, som gerne har villet lukrere på de her events, vel vidende at vi ikke kan sætte dem alle sammen i fængsel, men vi vil gerne gøre noget, så de ikke sælger deres ulovlige produkter, siger han til mediet.

Han tilføjer, at mange brugere støder på profilerne, og hvis man først én gang har mødt den, eller hvis ens venner har, vil man møde dem igen og igen på grund af platformens indbyggede algoritmer.

Også i den midt- og vestsjællandske politikreds, hvor der netop nu afholdes Roskilde Festival, har man øje på formodede pusher-profiler.

Her har man indtil videre meldt 182 profiler videre i systemet med henblik på at få dem lukket, skriver DR.

At Snapchat og andre sociale medier bruges som kommunikationskanal mellem købere og sælgere, er ikke noget nyt fænomen.

Snapchat er desuden tidligere blevet kritiseret for ikke at gøre noget ved problemet.

Blandt andet har organisationen Digitalt Ansvar flere gange kritiseret Snapchat for ikke at lukke profiler, der efter organisationens opfattelse åbenlyst tilbyder stoffer.

I efteråret forsvarede Snapchat sig mod kritikken.

Dengang sagde Christian Mogensen, der er leder af Snapchats nordiske policyafdeling, til DR.

– Vi udvikler og bruger konstant proaktive værktøjer til at finde og deaktivere dealernes konti. Vores sikkerhedsteams arbejder døgnet rundt for hurtigt at reagere på anmeldelser, og derudover blokerer vi en lang række søgeord relateret til narkotika på flere sprog.

RITZAU

Annonce
Annonce
Annonce