Ifølge anklagemyndigheden er en ung og grædende kvinde blevet udsat for forfærdelige voldtægter langs en villavej. Gerningsmanden udførte flere uhyrligheder på det skræmte offer
Den unge kvinde skreg alt, hvad hun kunne.
Hun græd, og hun tiggede gerningsmanden om at lade hende være, mens hun forsøgte at komme væk fra ham.
Intet af det hjalp – og manden fortsatte og fortsatte med at gøre den grædende kvinde ondt.
Beskrivelserne kommer fra politiets afhøringer og fremgår i et anklageskrift, som Presse-fotos.dk mandag har fået aktindsigt i hos anklagemyndigheden.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi, der mandag til Presse-fotos.dk har udleveret anklageskriftet i den pågældende voldtægtssag, som er rettet mod en 20-årig mand.
Ifølge tiltalen voldtog han på voldsom vis fredag den 26. januar 2024 mellem klokken 16.00 og 17.30 den unge kvinde i et hus på villavejen Farsundsvej i det nordlige Aarhus.
Den 20-årige mand har selv bopæl på den pågældende adresse.
I anklageskriftet fremgår det, at voldtægten skete, da manden i første omgang penetrerede den unge kvinde med hele sin hånd, og derefter med vold tvang flere fingre ned i halsen på hende.
Politiet oplyser i anklageskriftet, at kvinden skreg og græd, mens den 20-årige fortsatte med sine forbrydelser.
Kvinden blev slutteligt voldtaget ved andet seksuelt forhold end samleje, da manden ifølge tiltalen tvang sit bange offer til at udføre oralsex på ham.
De påståede forbrydelser er begået for to år siden – men det er først nu, at sagen kommer for en dommer.
Det sker tirsdag ved Retten i Aarhus, hvor anklagemyndigheden vil forsøge at få den 20-årige mand fængslet, hvis han kendes skyldig.
Da sagen kommer til at løbe som en domsmandssag, tyder det på, at den 20-årige mand nægter sig skyldig i de fremsatte anklager.
Et navneforbud i sagen forhindrer Presse-fotos.dk i at beskrive den 20-årige mands identitet nærmere.
Dommen ventes at falde tirsdag eftermiddag.
Presse-fotos.dk følger sagen …



