Voldsom krigs-advarsel: Massivt angreb er på vej

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Ukrainerne skal tage luftalarmer særligt alvorligt i nat og i de kommende dage, advarer præsident Zelenskyj.

Flere steder i verden er der præget af uro.

Og det er bestemt ikke en undtagelse i Ukraine, hvor man fortsat kæmper videre, efter at Rusland invaderede landet for over fire år siden.

På det seneste har Ukraine ramt mål i Moskva, ligesom en historisk ukrainsk bygning er blevet ødelagt. Og de hårde angreb ser ud til at fortsætte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, advarer om, at Rusland forbereder et stort angreb mod Ukraine.

– I aften og i de kommende dage beder jeg jer tage luftalarmer særligt alvorligt. Russerne har forberedt sig på et nyt massivt angreb, siger han i sin aftentale, der er postet på det sociale medie X.

Hans advarsel kommer, efter at Ukraine har formået at ramme mål dybt inde i Rusland med langtrækkende droner.

Lørdag har Rusland blandt andet angrebet Ukraine med de såkaldte glidebomber.

I byen Zaporizjzja er fire mennesker dræbt og seks såret i et sådant angreb. Det meddeler guvernøren i regionen, Ivan Fedorov, ifølge Reuters.

Han skriver på det sociale medie Telegram, at der har været i alt ni angreb mod byen.

Det er muligt, at beboere i nogle af de ramte bygninger er fanget under murbrokkerne, skriver han videre.

Tidligere lørdag angreb Rusland regionen Dnipro med langtrækkende artilleri og droner med sprængstof.

Mindst ni mennesker er såret i angrebene, siger Dnipros guvernør for militære anliggender, Oleksandr Hansha, ifølge nyhedsbureauet dpa.

/ritzau/

Se også
Hedebølge i Europa giver alkoholforbud og skovbrand
Annonce
Annonce
Annonce