Torsdag formiddag blev der afholdt pressemøde om Kommunernes økonomiaftale for 2027, hvor Pia Olsen Dyhr blandt andet var til stede. Men hun ønskede ikke at svare de på spørgsmål, som pressen ønskede svar på.
Der var lagt op til god stemning, da Pia Olsen Dyhr og Peter Hummelgaard blandt andre var klar til at præsentere regeringens og KL økonomiaftale for 2027.
Efter små 20 minutters pressemøde, hvor der havde været mulighed for at stille spørgsmål til aftalen, ventede den fremmødte presse i spænding på at stille spørgsmål til Pia Olsen dyhr om skandalesagen med den nu afgået rådgiver Thomas Nystrøm.
Men formanden for SF havde helt andre planer.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

For da pressen begyndte at spørge ind til skandalesagen, havde Pia Olsen Dyhr andre planer.
“I skal have tusind tak for, at I kom og for alle de gode spørgsmål”, sagde Pia Olsen Dyhr, og forlod lokalet uden at svare på pressens spørgsmål.
Afbrød interview
TV2 havde efterfølgende haft en interviewaftale med Pia Olsen Dyhr i forbindelse med pressemødet om kommunernes økonomi qua hendes post som økonomi- og indenrigsminister.
Det skriver de på deres hjemmeside.
Men til mediet forklarede hun, at hun kun ville svare på spørgsmål om den netop præsenterede aftale.
For ligesom resten af pressen ville TV2 have svar på spørgsmål omkring den meget kritiserede og nu tidligere rådgiver Thomas Nystrøm, efter Pia Olsen Dyhr valgte at genansætte ham på trods af, at han tidligere er blevet fyret for grænseoverskridende adfærd mod medlemmer i SF.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Her var det særligt Lotte Kofoed, der fik stor medieomtale i weekenden, da hun offentligt beskrev, hvordan Thomas Nystrøm havde seksuelt krænket hende år tilbage. Hun valgte i forbindelse med det, at demonstrere til Pia Olsen Dyhrs tale til Folkemødet i weekenden.
Men Pia Olsen Dyhr ønskede ikke at svare på nogle af TV2’s spørgsmål angående dette, og derfor valgte mediet at afbryde interviewet med økonomi- og indenrigsministeren.
Se flere billeder fra pressemødet her:




