Fredelig sommeraften endte i skudhelvede: Nu er der nyt om skyderiet i København

Politiet var massivt til stede ved en park i København efter en voldsom skudepisode. Video: Presse-fotos.dk
Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

På en ellers rolig og klar mandag aften blev den fredlige solnedgangen i København brudt af voldsomme skudsalver.

Skuddene blev affyret fra fuldautomatiske våben.

Billeder fra stedet viser, at mandag aften var politiet massivt fremme omkring ved det københavnske boligområde, hvor skuddramaet udspillede sig.

På billederne fremgår det, at et større område blev afspærret, mens politihunde snuste rundt i søgen efter spor.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Alle billederne i artiklen er fra timerne efter skyderiet
Her ses politiets arbejde i timerne efter hændelsen mandag aften.

Man kan også se, at betjente var i gang med at afhøre lokale personer om den alvorlige hændelse, der var sket.

Københavns Politi meddelte mandag aften, at de modtag anmeldelsen om skud klokken 20.11:

‘Meldingen lyder på, at en eller flere personer har afgivet skud mod en lejlighedsdør inde i en opgang på Bispeparken i København NV. Vi er derfor massivt til stede på adressen og i området generelt,’ oplyste Københavns Politi mandag aften i en pressemeddelelse.

Fremstiller to teenagere i retten

Københavns Politi fremstiller fredag formiddag to personer i grundlovsforhør som led i efterforskningen af skyderiet i Bispeparken.

Der er tale om en 19-årig kvinde med dansk statsborgerskab og en 18-årig mand med syrisk statsborgerskab, som begge blev anholdt torsdag.

Det skriver København Politi i en pressemeddelelse fredag formiddag.

De to er sigtet for besiddelse og overdragelse af flere skydevåben.

Ifølge politiet omfatter sagen også det automatvåben, der blev anvendt ved skyderiet i Bispeparken den 8. juni.

Grundlovsforhøret finder sted klokken 09.30 i Retten på Frederiksbergs afdeling i Vestre Fængsel.

Politiet oplyser, at anholdelserne er resultatet af den igangværende efterforskning af skudepisoden, som tidligere har ført til sigtelser mod andre personer.

Anklagemyndigheden vil under retsmødet anmode om lukkede døre, og derfor forventes der kun at komme begrænsede oplysninger frem om sagens detaljer.

De sigtede er ikke dømt i sagen, og deres skyld skal nu vurderes ved retten.

Herunder kan du se flere billeder fra gerningsstedet:

Annonce
Annonce
Annonce