Midt i kæmpe-krig: Iran retter direkte besked til Danmark

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Selv om iranerne ligger i intense fredsforhandlinger med USA for at få stoppe Mellemøstens kæmpe-krig, har landet nu retten en direkte og klar besked til Danmark

Tidligt om morgenen den 28. februar 2026 fløj et hav af israelske og amerikanske kampfly ind over Iran på store bombetogter.

Ifølge landene påbegyndte man primært bombardementerne af Iran for at forhindre det islamistiske regime i at udvikle atomvåben.

Desuden lød en anden grund, at man forsøgte at vælte ayatollah Khomeini og hans styre, og han blev derfor dræbt på første dag af krigen.

I kølvandet på bomberegnen over Iran, lukkede landet blandt andet Hormuzstrædet, hvor store mængder af verdens olie normalt bliver transporteret igennem.

Selv om iranerne lægger i intense fredsforhandlinger med USA midt i den nævnte krig, har landet ikke for travlt til at rette en direkte og klar besked til Danmark.

Det sker lørdag middag som modsvar til PET.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto – Foto: Forsvaret

Den iranske ambassade mener, at udtalelser fra PET om Iran er uden “konkrete, offentligt tilgængelige beviser”.

Det skriver Irans ambassade i Danmark i et svar til Ritzau.

– Når man ser på rapporterne fra de seneste år, tegner der sig et billede af en efterretningstjeneste, som gentagne gange har fremsat kritik, men som sjældent løfter sløret for sagens kerne, skriver ambassaden.

PET har i en trusselsvurdering fredag slået fast, at Iran udgør en trussel mod israelske og jødiske interesser i Danmark.

Ifølge vurderingen er trusselsbilledet i stigende grad præget af den globale sikkerhedspolitiske udvikling.

– Truslen fra Iran udgår fra de iranske efterretningstjenester, som både benytter sig af kriminelle netværk og rekruttering af operatører i Europa til at planlægge og gennemføre angreb, sagde PET-chef Finn Borch Andersen i en pressemeddelelse i forbindelse med trusselsvurderingen.

Men ifølge den iranske ambassade er der i de eksempler, som ofte nævnes, ikke dokumentation, der understøtter disse påstande.

Ambassaden nævner selv et angreb på den israelske ambassade i Danmark i 2024.

Her blev to svenske statsborgere på 18 og 21 år i februar 2026 idømt henholdsvis 12 og 14 års fængsel for at have kastet to håndgranater i retning mod ambassaden.

Retten fandt, at angrebet var en terrorhandling rettet mod israelske interesser.

Den iranske ambassade skriver, at det “langt fra er sikkert, om sådan et angreb nødvendigvis kan tilskrives den iranske regering”.

I stedet mener ambassaden, at Iran bliver ramt af beskyldninger grundet landets modstand mod zionisme og støtte til det palæstinensiske folk.

– Kort sagt, Iran bliver ikke angrebet på grund af nogen bevist trussel, men fordi det står fast ved sine principper, skriver ambassaden.

Zionisme er ifølge Danmarks Nationalleksikon en ideologi og politisk bevægelse, som tager udgangspunkt i, at jøderne er en national gruppe, hvis hjemland er Israel.

Siden februar i år har Israel og USA foretaget angreb på Iran, som Iran har besvaret med angreb på israelske og amerikanske mål i Mellemøsten.

Krigen har ifølge PET afledt betydning for trusselsbilledet i Vesten, herunder Danmark.

Vurderingen er, at der kan udgå trusler fra flere forskellige aktører med forbindelser til enten styret i Iran eller terrorgrupper.

En uforudsigelig situation betyder ifølge PET, at trusselsbilledet i Danmark med “meget kort varsel” kan ændre sig.

/ritzau/

Annonce

Annonce