Det har været nogle intense døgn, men nu der positivt nyt om Dronning Margrethe
Så er der godt nyt fra kongehuset.
Dronning Margrethe har i flere døgn været indlagt på Rigshospitalet efter en blodansamling i hofteregionen.
Men nu deler kongehuset en glædelig nyhed.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Dronning Margrethe er fredag over middag blevet udskrevet fra Rigshospitalet efter indlæggelse. Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.
I pressemeddelsen skriver de, at Dronning Margrethe har det godt, men skal, ligesom ved udskrivelsen fra hospitalet den 19. maj, fortsat tage den med ro.
De tilføjer:
“Dronning Margrethes deltagelse i planlagte tilstedeværelser vil blive vurderet løbende. For nærværende er der ingen ændringer i allerede udmeldte officielle tilstedeværelser.”
Længere behandling
Mandag i denne uge blev dronningen så indlagt for at blive behandlet, efter at en CT-scanning havde vist en større blodansamling i hofteregionen.
Blodansamlingen skyldtes et tidligere fald, oplyste kongehuset.
Hendes svigerdatter dronning Mary sagde mandag til den fremmødte presse under afviklingen af motionsløbet Royal Run, at dronning Margrethe havde fået foretaget et mindre indgreb.
Kong Frederik kaldte ved samme lejlighed sin mor for “rimelig sej” og sagde, at han ville besøge hende, “når lejligheden byder sig”.
Det gjorde den dagen efter – tirsdag 26. maj – hvor kongen i øvrigt fyldte 58 år.
I pressemeddelelsen mandag lød det, at dronningen efter omstændighederne havde det godt.
Det lød samtidig, at hun skulle være indlagt “i en række dage”. Det varede således til fredag.
For nuværende er der ingen ændringer i de planlagte begivenheder, der er i hendes kalender. Men hendes “deltagelse i planlagte tilstedeværelser vil blive vurderet løbende”, lyder det.
Det næste planlagte arrangement i dronning Margrethes kalender er 6. juni, hvor hun skal deltage i fejringen af den nye Storstrømsbro, som er opkaldt efter dronningen – nemlig Dronning Margrethe II’s Bro.