Fire partier vil danne regering: ‘Her de kommende ministre’

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Meget indikerer nu, at lederne af det politiske Danmark under de intense regeringsforhandlinger har formået at nå frem til, hvilke partier der kan danne regering. Nu kommer også et melding om, hvilke personer der bliver placeret i de mest magtfulde ministerier

Søndag starter regeringsforhandlingerne igen på Marienborg, hvor fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) er tilbage som kongelig undersøger.

Fra flere politikere, eksperter og journalister lyder det efterhånden, at Danmarks kommende regering formentlig bliver med Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Moderaterne.

Både Alternativet og Enhedslisten skal fungere som støttepartier til regeringen.

Når de sidste forhandlinger inden for de kommende uger bliver afsluttet, skal der fordeles ministerposter – og her er det interessant, hvilke politikere der bliver placeret i hvilke ministerier.

I forbindelse med tildelingen af ministerierne kommer der nu et kvalificeret bud.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Mette F. rykker tættere på statsministerpost: Går nu i hårdt angreb
Illustrationsfoto – Lars Løkke Rasmussen
Se også
Alle har spurgt sig selv om det: Nu har Philip Westh formentlig givet svaret
Se også
Enhedslisten nærmer sig regeringen
Se også
Vildt forslag: Vil sende københavnske politikere til Jylland

Det er Joachim B. Olsen, der tidligere har været folketingsmedlem, og som nu er B.T. debatredaktør, der giver sin vurdering af, hvem der får de største ministerposter i den kommende regering.

Joachim B. Olsen siger, at Mette Frederiksen naturligvis bliver statsminister.

Det er desuden kutyme, at det regeringsbærende parti – Socialdemokratiet – også sætter sig på finansministerposten.

Joachim B. Olsen mener, at der særligt om justitsministerposten bliver spænding.

Ministeriet er eftertragtet – og den nuværende justitsminister, Peter Hummelgaard (S), er samtidig blandt de absolutte topnavne i Socialdemokratiet, og derfor kunne han let tænkes at indtage rollen igen.

Ifølge Joachim B. Olsen er Justitsministeriet dog et ministerium med flere skandaler på vej.

Det gælder blandt andre politiets vask af sager, som en kommende justitsminister skal håndtere. 

Af den årsag vurderer Joachim B. Olsen, at Signe Munk fra SF kunne sætte sig som justitsminister, mens Peter Hummelgaard rykker over i Forsvarsministeriet og altså bliver forsvarsminister.

Joachim B. Olsen mener også, at der bliver spænding omkring økonomiministerposten.

“Det er væsentligt, fordi man er med til at komme med den økonomiske redegørelse, og man derfor er med til at have definitionsretten over, hvilke økonomiske udfordringer, der er i landet, og hvilken økonomisk politik, der derfor er nødt til at blive ført,” siger han til B.T..

Som følge økonomiministerpostens væsentlighed, symbolske betydning og mulighed for indflydelse i den økonomiske retning af landet, kommer der ifølge Joachim B. Olsen til at være hårde forhandlinger om ministeriet.

Han tror dog, at det ender med, at Pia Olsen Dyhr (SF) kommer til at blive økonomiminister.

“SF er det næststørste parti, og Pia Olsen Dyhr skal have en af de centrale ministerposter. Normalt ville sådan en post falde til De Radikale, men jeg tror altså, at SF får den,” siger Joachim B. Olsen til B.T..

Årsagen til økonomiministerposten ikke tilfalder De Radikale skal ifølge Joachim B. Olsen findes i, at formand for partiet, Martin Lidegaard, formentlig vil sætte sig i Klima- og Energiministeriet.

Martin Lidegaard har tidligere siddet i det ministerium, og det er en mærkesag for De Radikale.

Joachim B. Olsen mener slutteligt, at Lars Løkke Rasmussen kommer til at fortsætte som udenrigsminister.

Annonce

Annonce