Ifølge politikeren selv skyldes det, at arbejdet på Christiansborg fyldte for meget.
Flere afsløringer om politikeren pjækkeri var i første gang ikke nok til at få ham til at træd eud af byrådet.
Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance har siddet i byrådet i Roskilde i 12 år, og i 2023 begyndte Ekstra Bladet at interessere sig for, hvor meget han rent faktisk dukkede op.
Her viste en optælling, politikeren missede 54 procent af alle de møder, han burde have deltaget i.
Efterfølgende har det flere gange haltet med fraværsprocenten, og nu må folketingsmedlemmet erkende, at der ikke er plads til både Folketingsarbejdet samt arbejdet i byrådet.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det oplyser han i et opslag delt på sin egen Facebook-profil tirsdag aften.
‘Mit arbejde på Christiansborg fylder ganske enkelt mere og mere, lyder det indledende fra Lars-Christian Brask.
‘Som udenrigspolitisk ordfører, medlem af Nordisk Råd og Udenrigspolitisk Nævn kræver den nuværende internationale situation min fulde opmærksomhed.’
Derfor har han mere arbejde nu
En ny regering er ikke på plads, men han har indset, at folketingsarbejdet allerede kræver “markant mere” af Lars-Christian Brasks tid og indsats.
Lars-Christian Brask sidder i Folketingets Præsidium, hvilket kan forklare den øgede arbejdsbyrde.
‘Det kan ganske enkelt ikke kombineres med at yde det bidrag, som jeg forventer af endnu en byrådsperiode i opposition,’ skriver han om Roskilde Kommune.
Beslutningen er truffet med “blandede følelser”, men den er “samtidig nødvendig”.
‘Jeg har været utrolig glad for arbejdet og samarbejdet med både kolleger og borgere i Roskilde gennem årene,’ skriver han og fortsætter:
‘At få lov til at arbejde politisk for den by, man selv er vokset op i, er noget helt særligt – og noget, jeg har været både stolt af og taknemmelig for.’
Lars-Christian Brask oplyser, at hans plads i byrådet overtages af Daniel Elmann, der allerede har deltaget i gruppemøder som suppleant.
Lars-Christian Brask har været folketingsmedlem for Liberal Alliance i Sjællands Storkreds fra 1. november 2022.