Krigen i Mellemøsten så længe ud, som om den var på vej mod enden, men nu kan det hele blusse op igen.
Fredsforhandlingerne i Iran er i fuldt gang, men det ligner ikke, at de to kamphaner finder længerevarende fred lige foreløbig.
Donald Trump giver en opdatering på forhandlingerne på sit eget sociale medie, Truth Social, og det ligner ikke, at det går den rigtige vej.
Han sender en sviner mod Iran, hvilket kan betyde, at benzinpriserne igen går på himmelflugt.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

USA’s præsident, Donald Trump, kalder Irans svar på amerikanernes forslag til afslutningen af krigen for “fuldstændig uacceptabelt”.
Det skriver han på sit eget medie, Truth Social, søndag aften dansk tid.
Tidligere søndag aften har Trump udsendt et længere opslag på Truth Social, hvori han anklager Iran for at “spille spil (“playing games”, red.) med USA og resten af verden i 47 år”.
Det var i 1979, at den islamiske revolution fandt sted, og Iran blev omdannet til en islamisk republik.
Trump skriver også, at iranerne i 47 år har “ladet os vente, dræbt vores folk med deres vejsidebomber, ødelagt protester og for nylig udslettet 42.000 uskyldige, ubevæbnede demonstranter og grinet ad vores IGEN STORE land (“GREAT AGAIN Country”, red.)”.
– De vil ikke grine længere!, skriver præsidenten.