Chokmelding: Sygdom fra dødeligt virusudbrud på mareridtsskib er i Danmark

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Meget af verden holder lige nu vejret i forhold til det dødelige smitteudbrud, der er sket på et krydstogtskib, hvor en farlig virus har spredt sig. Nu deles der oplysninger fra dansk cheflæge om, at sygdommen er i dele af Danmark

Nyheder om den dødelige hantavirus går i disse dage verden rundt, efter et smutteudbrud er sket på krydstogtskibet MV Hondius.

Oprindeligt bragte en 70-årig mand fra Holland formentlig virussen ombord på skibet, og siden er den blevet overført til hans kone og flere andre passagerer.

Indtil videre er mindst tre afgået ved døden, mens flere kæmper for deres liv.

Udbruddet af hantavirus på skibet har fået yderligere opmærksomhed, fordi sygdommen normalt kun smitter fra gnavere til mennesker – men nu pludselig også er begyndt at smitte fra menneske til menneske.

Torsdag morgen kommer det frem, at en variant af den dødelige virus er opdaget i dele af Danmark.

(Artiklen fortsætter under billedet – nederst i artiklen kan du se et fuldstændig overblik over situationen med den dødelige virus)

Illustrationsfoto – Foto: Rigshospitalet
Se også
Dødelig virus spreder sig: Her er landene de smittede har rejst i
Se også
Dødelig virus spreder sig hastigt: Her er meddelelse til danskerne

Ifølge cheflæge på nyremedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital, Hans Dieprink, har en variant af hantavirus i flere år eksisteret på Sydfyn.

“Den kan give anledning til nyresygdomme. Folk føler, at de har influenza og deres urin kan blive mørk og skummende med blod i,” siger cheflægen til TV 2 Fyn.

Mennesker bliver typisk smittet ved at indånde støvet fra mus eller rotters urin og afføring, lyder det.

“Og i skovene på Sydfyn er der mange rødmus, som i højere grad bærer virussen sammenlignet med resten af landet. Vi ved ikke helt, hvorfor det er sådan,” forklarer cheflægen til TV 2 Fyn.

Hans Dieprink understreger dog over for mediet, at man ikke skal være bekymret for den sydfynske variant af virussen, da du kun bliver syg et par uger og efterfølgende bliver rask.

Derudover smitter den variant kun fra dyr til menneske og ikke menneske til menneske, som udbruddet på MV Hondius pludselig gør.

Udbruddet på krydstogtskibet kalder cheflægen derfor for direkte bekymrende.

Annonce

Annonce