En lægehelikopter er landet ved den store fest, hvor alt nu er sat ind på at redde en ung mands liv. Tilfældige mennesker kunne fra det ene sekund til det andet blot se på, hvordan offeret blev forsøgt frarøvet livet
Hvad der skulle være endt i en festlig aften og nat, endte i stedet i blodige scener og en kamp for en ung mands liv.
Hundredevis af tilfældige danskere blev pludseligt tætte øjenvidner til en blodig hændelse med et ungt menneske som offer.
Hans tilstand er så alvorlig, at en lægehelikopter er blevet tilkaldt.
Billeder fra stedet viser i den forbindelse, at politistyrker også er rykket talstærkt ind til festen, hvor chokerede vidner afhøres, mens flere mistænkte tilbageholdes.
Lægerne kæmper nu for den unge mands liv.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er en 22-årig mand, der lørdag aften er blevet fløjet til Rigshospitalet med lægehelikopter efter et knivstikkeri på kræmmermarkedet Dølle på Lolland.
Manden er uden for livsfare, lyder det senere.
Det siger vagtchef Kim Skov fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
– Der har været et knivstikkeri med én tilskadekommen, som er blevet fløjet på Rigshospitalet. Han er uden for livsfare, siger Kim Skov.
Flere personer er ifølge vagtchefen anholdt i forbindelse med knivstikkeriet, men han kan ikke sige, hvor mange det drejer sig om.
– Vi har nogle anholdte, men efterforsker fortsat sagen. Vi har endnu ikke fået fastlagt, hvad der er gået forud, siger Kim Skov.
Vagtchefen oplyser, at politiet skal afhøre de anholdte samt vidner og gennemgå videoovervågning.
Politiet var til stede på markedspladsen, da vidner klokken 22.35 alarmerede de tilstedeværende betjente.
En koncert blev ifølge vagtchefen aflyst som følge af hændelsen.
– Det var Dølle, der aflyste koncerten. Så det var deres beslutning, siger Kim Skov.
Dølle er et årligt marked, der afholdes i den første weekend af maj på et område mellem de lollandske byer Døllefjelde og Musse.
I 2023 blev navnet ændret fra Døllefjelde-Musse Marked til Dølle.
Markedet, der oprindeligt var et heste- og kræmmermarked, har rødder tilbage til 1980, står der på Dølles hjemmeside. Her fremgår det også, at Dølle årligt har op mod 100.000 gæster.
Søndag er sidste dag på Dølle, hvor markedspladsen åbner klokken 09.00.
Søndag formiddag oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ritzau, at ingen af de anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.



